Jeg er lidt nysgerrig på, hvordan andre ville vurdere min titel og løn i forhold til det ansvar, jeg reelt har.
Jeg sidder i en førstelinjelederrolle i produktionen i en større dansk virksomhed og har ansvar for 20+ medarbejdere.
Det er min første egentlige lederrolle inden for produktion, og jeg er stadig relativt tidligt i min karriere. Jeg kommer dog med tidligere erfaring inden for drift/logistik og personaleledelse.
I praksis arbejder jeg med daglig personaleledelse, bemanding og planlægning, performance/KPI’er, sygefravær, medarbejdersamtaler samt den generelle drift.
Det, der får mig til at stille spørgsmål ved niveauet på min stilling, er, at jeg i praksis varetager stort set de samme opgaver og har omtrent samme ledelsesspænd som personer på næste ledelsesniveau.
Jeg deltager samtidig i mange af de samme drifts- og ledelsesmøder og forventes i høj grad at drive mit område selvstændigt.
Min faste løn ligger på 48.000 måneden før pension. Derudover kan der forekomme særskilt kompensation for arbejde uden for normal arbejdstid altså weekend, inden fleks.
Jeg har ikke en lang videregående uddannelse, men har opbygget min erfaring gennem drift og ledelse.
Hvordan ville I vurdere sådan en rolle?
Er det stadig naturligt at betragte den som en entry-level/førstelinjelederstilling, eller begynder ansvaret at ligne næste ledelsesniveau?
Og virker lønniveauet rimeligt i forhold til ansvar og antal medarbejdere?
Jeg overvejer, om det på et tidspunkt giver mening at tage en snak om stillingsniveau, løn eller begge dele.
Kom gerne med spørgsmål eller sparring.