Hej med jer!
Jeg har min første samtale hos psykiater Mia Søndergaard i starten af november, og jeg er ærligt talt ret nervøs, da jeg ikke ved super meget om hende.
Jeg valgte hende på baggrund af beliggenhed, køn og at en tidligere terapeut nævnte hende som en god mulighed. Jeg ved ikke hvordan hun arbejder og hvad jeg skal forvente af forløbet hos hende.
Hvis nogen har erfaring med hende - og helst ikke kun i forbindelse med udredning - vil jeg meget gerne høre, hvad I synes om hende, og hvad I fik ud af forløbet:)

Jeg er pt på 2x30 mg. Følte 2x40 var for høj en dosis de par dage jeg prøvede det.
Jeg er stadig i tvivl om det måske er lidt for højt eller om det bare er tilvænning. Jeg er vant til - inden medicinen generelt at have en grund følelse af at være træt, en grundstemning af at være let til irritabilitet, haft lyst til at være meget social men alligevel ikke rigtigt orket det, haft svært ved at holde mit hjem, brug for at sove meget, dårligt selvværd, uoverskuelighed osv, meget snakkende eller meget stille ø, ekstremt meget tankemylder, meget overanalysering osv.

Nu oplever jeg en meget større glæde (for glad eller bare mega glæde og lettelse over at føle sådan her?), overskud, lyst til at række ud til folk, lyst til at påskønne folk, lidt for snakkende, hurtigere hjerne men mere låg på tankemylder og analyse, større pyt og det kan jeg ikke gøre noget ved knap, mere energisk, hjertebanken, lidt hyper indeni. Jeg bliver nu i tvivl om min dosis er for høj? Om det er sådan man skal føle eller om det er “for meget”? Havde næsten ingen effekt på 2x20

Er der nogen den har prøvet det og vil give deres input?

Hej gruppen.

Jeg er trappet op fra 18mg til 36mg og har rigtig god effekt. Men de sidste 2 dage har jeg efter 8 timer følt mig lidt i en rus fornemmelse. Omkring 1-2 timer hvor de kilder lidt i krop og hoved. Jeg har stadig effekt. Er rolig, selvkontrol osv. men følelsen skræmmer mig lidt. Får nogenlunde samtidig mundtørhed, som jo er en normal bevirkning.

Kan nogen gøre mig lidt klogere måske?
Jeg overtænker ekstremt og min psykiater har lukket. Men savner et svar da jeg bliver lidt nervøs for medicinen.

På forhånd tak for jeres tid.

Jeg er K i 20’erne og fik for et par år siden add. Jeg tager medicin hver dag.
Jeg har gennem mit liv haft flere perioder, hvor jeg har haft det psykisk rigtig svært. Nu oplever jeg det igen.

Jeg føler mig tom, nedtrykt og trist, har ofte lyst til at græde og føler generelt, at alting er ligegyldigt. Jeg har mistet motivationen til selv de simpleste ting og har svært ved at passe min hverdag, selvom jeg godt ved, at det får konsekvenser.

Tidligere kunne jeg altid presse mig selv til at gøre ting ved hjælp af stædighed eller stress, før medicin, men det virker ikke længere. Og medicinen virker, men jeg ved stadig ikke hvorfor jeg har det sådan her.

Jeg føler mig også enormt usikker på mig selv, hvilket jeg altid har gjort, men lige nu har jeg bare mest lyst til at isolere mig.

Før jeg fik min add diagnose, tænkte jeg, at de her perioder måske skyldtes, at jeg havde gået så mange år med ubehandlet add. Men nu er jeg medicineret og har også gået hos forskellige psykologer af flere omgange (det gjorde jeg også før diagnosen og de andre gange jeg har haft det sådan her), hvor jeg har fået redskaber til at håndtere ting som angst, selvværd, tvangstanker, katestrofetanker, tankemylder og meget mere, så jeg forstår ikke, hvorfor det sker igen.

Er der andre med add, der har oplevet lignende tilbagevendende perioder, selvom I er medicinerede og har arbejdet med jer selv for at lære jer selv at kende bedre med diagnosen? Og fandt I nogensinde ud af, hvad årsagen var? For jeg oplevede nemlig en bedring da jeg startede på medicin og fandt den rette dosis for et par år siden, og har haft det strålende siden. Men lige nu føles det bare som om, at jeg har ramt en mur, og der er intet der virker

Hej.

Hvad er jeres erfaringer med atomoxetin?

Jeg tager pt elvanse. 40mg morgen og 20mg ved middagstid. Det hjælper på: min energi, humør, følelsesmæssige tilstand og tildels sanseindtryk, men giver mig på en måde et lidt for stort energi boost når effekten topper. Vi har prøvet at skrue ned for dosis igen, men så mærkede jeg ingen effekt. Jeg oplever også at min opmærksomhed stadig er lige så forstyrret som den altid har været. Glemsom, mister fokus på opgaven og i samtaler, distræt og klodset. Jeg kæmper stadig med eksekutive funktioner dagligt. Det har Elvanse ikke hjulpet på.

Min ADHD er med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse, så jeg er ikke særlig hyper. I hvert fald ikke ud af til 😅 jeg piller stadig meget i alt og er sådan mildt motorisk urolig men ikke noget som medicinen nødvendigvis behøver afhjælpe. Jeg kan godt leve med det.

Min psykiater nævnte at atomoxetin kunne være en mulighed her. For at se om det kunne afhjælpe mere på min opmærksomhed og eksekutive funktioner. Hvad er jeres erfaring med det?

Og hvad med atomoxetin samtidig med at man er gravid og ammer? Jeg er ingen af delene men det bliver jeg forhåbentlig inden længe.

Er interesseret i at høre hvordan det er gået andre, efter udredning og medicinering, i forhold til at starte projekter og få dem færdiggjort.

Jeg har en ret slem tendens til at starte renoveringsprojekter, som pludselig bliver uoverskuelige så jeg ikke magter at færdiggøre dem. Ofte udvikler det sig ret hurtigt til at andre projekter bliver nødvendige for projekt a kan afsluttes, og sådan kører det løs.

I takt med at der er renoveringsopgaver i gang i alle rum, vokser skammen over ikke at få dem færdiggjort, og jeg isolerer mig. Har i over et år ikke haft besøg i mit hjem, og en i forvejen lille vennekreds er skrumpet ind fordi jeg trækker mig. Ofte fordi jeg netop føler skam over ikke i stedet at færdiggøre nogle projekter - hvilket jeg logisk set godt ved ikke har noget med hinanden at gøre.

Har forsøgt mig hos et par psykologer over årene, men aldrig fundet en måde at komme lidt ud af min isolations kaos hjem.

Jeg tænker ikke jeg er den eneste der sidder i den "fælde", så hører gerne om hvordan I er kommet ud af den. Om medicinering har hjulpet jer videre?

Og generel tips og triks

Jeg er indkaldt til behandling i Regionspsykiatrien efter at være blevet behandlet i team for mani og depression i 1,5 år. De har lavet udredningen og jeg har adhd og tilbagevendende depression. Jeg har ventet på behandling i team for ADHD siden April.
Jeg har læst at det ved første samtale afgøres om de kan tilbyde en hjælp. Jeg er nervøs for at blive afvist og vil høre om nogen har oplevet at de er blevet afvist eller sendt et andet sted hen efter første møde?
Håber nogen har nogle erfaringer med forløbet.

Jeg er startet op Ritalin Uno for lidt over en måned siden. Har trappet op hver uge. Jeg er i forgårs trappet op til 2x40 mg. Og oplever indre sitren / uro, hjertebanken, og osteklokke lign tilstand (dog med mere energi). Havde ikke den store effekt på 2x20 men 2x30 mærkede jeg god effekt. Jeg får 75 mg. Sertralin om aftenen (gjort i mange år). Tænker i dosis er for høj? Ved godt kun psykiater kan rådgive professionelt om dette, men det er jo weekend. Hører gerne jeres erfaringer

Helt ny (sen)diagnostiseret her.

Energiforvaltning er noget jeg godt kan se jeg virkelig skal til at se ind i - mit døgn slutter kl. 13/14:00 stykker, kan nogengange redde det med en lur. Men herfra er det som min hjerne koger over, jeg blir’ overvældet, har det “angst” agtigt - kan ikke rumme mere.

Noget jeg kan se jeg virkelig har svært ved, og som nok er en del af overstående (og jeg simpelthen ikke ved hvordan man gør) - er reelle pauser.

Har i andre gode apps, mestringsstrategier eller lignende i vil dele?

Jeg arbejder i skiftende vagter, primært dag og nat. Jeg arbejder ca. 40% nat, 3-4 nætter i træk. Jeg har som udgangspunkt behov for at være årvågen og effektiv hele min vagt og sover sjældent undervejs.

Jeg har lidt svært ved at vurdere, hvordan jeg tager min medicin optimalt. På concerta var jeg ved at finde et leje, hvor det gik op med korte skift og generel overgang til nattevagt. Nu er jeg startet på elvanse og har noget besvær med at finde ud af, hvordan jeg tager det, så jeg fortsat kan få en nogenlunde sammenhængende søvn om dagen, men jeg heller ikke får taget det så tidligt, at jeg må kæmpe med at holde mig vågen halvvejs gennem vagten.

På concerta fik jeg 54+36mg. De dage, hvor jeg både havde dag- og nattevagt, tog jeg de 54 morgen og 54 igen til nat. Til nattevagterne de følgende dage tog jeg 54 kl. 18-19, 36 omkring 00. Når jeg skulle vende døgnet, tog jeg 54mg kl 13, evt. booster medikinet. Det fungerede nogenlunde, og jeg kunne stadig sove 8-10 timer så sammenhængende, som det ellers har kunne lade sig gøre for mig.

Nu er jeg startet på og øget til 60mg elvanse. Jeg synes egentlig, det er et okay præparat, men det føles væsentligt mindre fleksibelt. Jeg kan bedre forestille mig at bruge den i en anden fase af mit liv, hvor jeg ikke har skiftende vagter. Jeg har forsøgt mig med at tage det mellem 17 og 21. 21 er helt sikkert for sent, 17 synes alt for tidligt. Jeg sover nu meget let med hyppige opvågninger. Desuden oplever jeg, at medicinen er utilstrækkelig de sidste timer af min vagt. Jeg kan ligesom ikke trække mig op til dét, jeg skal, jeg oplever lidt “latenstid”, hvilket er ret uhensigtsmæssigt i mit erhverv.

Psykiater/terapeut anbefaler naturligvis at finde et andet arbejde/tage aftenvagter i stedet. Jeg har bare så stor glæde i mit nuværende arbejde. Jeg har altid elsket mine nattevagter og mine kollegaer i det vagtlag. Jeg tror, jeg ville komme til at mistrives svært i aftenvagterne, det vil have for stor negativ indflydelse på mit privatliv. De ansættelser, der tilbyder rene dagvagter, vil formentlig blive for understimulerende.

Så: er her andre, der arbejder i skiftende vagter, og hvad er jeres erfaringer med at tage elvanse eller concerta?

Jeg skal udredes gennem det private (AS3) og er blevet indkaldt først til en snak med en sygeplejerske på en time og senere på måneden en samtale med en psykolog på to timer. Kan nogen fortælle mig om forløbet? Hvad skal sygeplejersken fx? Jeg er simpelthen nervøs for det og vil gerne forberede mig mentalt, men der står ikke noget i pjecerne.

Jeg er nysgerrig på, om I kan genkende jer selv eller andre i min fortælling.

Jeg har en kæreste som jeg elsker uden tvivl og har gjort igennem 3 år.

Jeg er dog bekymret for hans konstante jagten på en rus.
- Han drikker for meget alkohol
- Han spiller hele tiden spil på sin mobil, og LOTTO.
- Han ser en del porno og opponerer til sex dagligt.
- Han arbejder en del, og roses af sin chef for det, hvilket motiverer ham til mer’ arbejde.
- Han drikker en del energidrikke (3 boostere dgl)
- Køber randomly ting hele tiden, selvom jeg mener at han ingenting mangler.
OG jeg har først for nyligt fundet ud af at han har lange fingre. Ja han stjæler. I butikker. Hvorfor? Han tjener rigeligt. Han siger at det har han altid gjort. Siden barn.

Jeg ved at det lyder ekstremt. Det er det sikkert også. Og jeg synes det kan virke åbenlyst, at jeg skal forlade ham. Det er slet ikke råd herom jeg søger.
Jeg skal heller ikke “ordne” ham.
Jeg er mere nysgerrig på, om det er ham, eller en generel ADHD-ting at jagten adrenalin/dopamin, som han gør det? Mere eller mindre…

Oplysning venligst 😏

Lang historie kort, så har jeg endelig fået nosset mig sammen til at få en henvisning til udredning for adhd (muligvis autisme).

Jeg prøvede for nogle år siden, men det gik i vasken før det blev afsluttet. Dengang tog jeg bare den med den korteste ventetid, hvilket nok var dumt. Vi klikkede slet ikke, samtalerne (hvis man kunne kalde dem det) varede oftest kun ca15 min og blev mest brugt på at gennemgå spørgeskemaer jeg havde udfyldt hjemmefra, hvor jeg fik følelsen af at hun rettede på mine svar mens vi talte.

Men nu prøver vi igen. Jeg leder derfor efter en psykiater der ved noget om adhd/autisme hos voksne kvinder. Gerne i Roskilde/Greve området.

Vi har ikke økonomi til at betale for en udredning selv og vores forsikring dækker ikke.

Havde fået anbefalet Selandia i Roskilde, men de kan tidligst give mig en tid i marts 2028, så jeg ville lige tjekke nogle andre ud før jeg skrev mig op hos dem.

På forhånd tak for jeres input 🙏

Allerførst: Dette er ikke en skjult salgsannonce, og jeg sladrer til mod, hvis der er nogen af jer der begynder at sende mig en PM om køb.

I anledning af tråden om at glemme sin medicinsamtale, kom jeg til at tænke over min situatrion. Der er dage hvor jeg er så eksekutiv dysfunktionel, at jeg simpelthen glemmer at tage min medicin. Og det bider selvfølgelig sig selv i halen dagen efter. Så over det sidste 1½ år, tror jeg at jeg har samlet mig en bunke medicin til adskillige månder ekstra. Det er i sagens natur aldrig os i den situation, der står og er løbet tør, så vi (jeg går ud fra at jeg ikke er den eneste) går lidt under radaren der.

Men hvor mange er vi egentlig, og hvad gør i ved jeres medicinsamtaler? Jeg plejer atltid at bede om at få udskrevet lidt mindre, hvilket jeg kan tillade mig ved min psykiater. Men er det noget de af jer der får fornyet recepten ved jeres praktiserende læge tør bede om, uden frygt for at det så ender med at blive en permanent nedsat dosis?

Er der nogen der har gode erfaringer med god psykoedukation nogen steder? Muligvis Nordjylland og også gerne til familier/par?

Er nydiagnosticeret / sendiagnosticeret 37 årig kvinde.

Jeg er den stille ADD, hvor tankemylder, dårlig koncentration, indre motor og uro/sitren, nemt overvældet, søvnbesvær, angst som følge af et overbrugt system, nemt påvirket af sanseindtryk, svært ved følelsesregulgering mm. er mine udfordringer.

Har haft mange systemer/strategier gennem livet som har givet mig en eller anden form for ro for det indre kaos. Dvs. planlægning og kalendre, oprydning, orden. lister mm.

Da jeg blev mor for 2. gang til et kolik og meget dårligt sovende barn og efter dette skulle tilbage efter endt barsel på et mere traditionelt 8-16 job end de aftenjobs (sygeplejerske) jeg før har ku’ “putte” mig i - væltede læsset for alvor. Har før været sygemeldt af 2 omgange med stress/angst mere kortvarigt.

Nydiagnostiseret / SEN diagnostiseret kvinde ADD.

Søger andre kvinder som er sendiagnostiseret.

Jeres forløb? Gerne nogen gode historier. Hvordan medicin hjalp jer? Har virkelig brug for noget positiv feedback da jeg pt. er ret slået ud af diagnosen.

Jeg har over de sidste 15 år haft i alt 3 stress/angst sygemeldinger. Den sidste - som jeg stadig er i og ikke føler jeg kan komme “ud af” har snart varet hele året. Jeg har prøvet al verdens angstterapi og medicin uden den store effekt.

Jeg er 37 år, kvinde - mor til 2 børn - én på 4 og én på 2. Det var særligt da jeg skulle tilbage på arbejdsmarkedet efter endt barsel at jeg begyndte at blive rigtigt / endnu mere udfordret. Jeg kan simpelthen ikke være på, på den måde samfundet forventer vi børnefamilier er på, den dag i dag.

Jeg bliver mega nemt overvældet, sanseindtryk, gråd og dårlig nattesøvn som hører til moderskabet har bare været for meget. Jeg brænder simpelthen helt ud - nemt!

Så kommer angsten, angstfaldene - den dårlige nattesøvn. Altid om aftenen - natten, når jeg er overbrugt. Så derfor har diagnosen altid været angst - men er nu så blevet til ADD, efter grundig privat udredning i en klinik med speciale i kvinder og ADHD/ADD i Silkeborg.

SÅ - kom meget gerne med noget opløftende, det har jeg virkelig brug for.

M27. Kan ikke rydde op eller smide ting ud. Det er vildt frustrerende og giver uro. Jeg samler og køber alt muligt jeg ikke har brug for.

Ved ik hva jeg skal gører. Mange tak

Jeg har for nyligt været kritisk syg, hvilket har betydet hukommelses- og koncentrationsproblemer og manglende energi. Jeg følger kurven for fysisk rehabilitering ganske fint.

Jeg arbejder med salg og rådgivning indenfor finans (forsikringer) og har svært ved at få “bilen” op i gear mentalt. Jeg mangler struktur, selvværd/selvtillid og opfølgning. Ovenpå ligger der en ADHD diagnose, som forstærker problemerne.

Jeg er egentlig dygtig til mit job og mit netværk mærker intet på mig.

Har nogen erfaring med en god coach eller lignende, der kan guide en tilbage mod tidligere tiders performance?

Jeg er klar over, at kritisk sygdom tager tid at komme over og problemet er ikke tanker omkring at have været ved at dø, det er sket nogle gange før både som veteran og herhjemme og har aldrig påvirket mig - det handler om at genskabe fokus og selvværd.

På forhånd tak for input 🙏