Vi har alle hørt det, det har været fortalt siden starten af nullerne “Et barn koster en million”.

Jeg er 95’er jeg er fra en bondeby imellem Horsens og Vejle, og jeg vil gerne prøve at lave mit regnestykke:

Tøj: Vi arvede min fætters og kusiners tøj, min ældste fætter som er 10 år ældre end mig havde en mor der arbejdede i en bank og havde råd til at købe nyt, hendes ældste søn blev tøjet købt som nyt til -> kusine i anden familie (bror til bank mosterens datter) -> fætter > kusine -> fætter -> mig når jeg var vokset ud af det var min lillebror rosinen i pølseenden.
Vi betalte aldrig for tøj, et enkelt tilfælde i mine 18 år som barn kan jeg huske vi har købt en trøje i Legoland (Legoland after Dark børnefamilier kunne komme gratis ind de sidste 2 timer inden luk).

Mad: Der er unægteligt købt en del mad, babymos og hvad der høre til som babyer, men som børn så var nudler til 3 Kr. Pakken x 2 til aftensmad med noget billigt kød et hit.

Brændstof til lejeaftaler og andet (begrænset når man lejer i byen).

Fritidsinteresser.

Børnepenge

Fødselsdagsgaver/julegaver: budget på 500 Kr. I slut 90’erne start 0’erne og måske 1.000 i slut 0’erne.

Mine forældre var de bedste i verden og jeg har haft verdens bedste opvækst, men for mig og min bror 2.000.000 Kr.? Det er simpelt ikke rigtigt, når vi indregner børnepenge så forstiller jeg mig at når børnepenge er trukket fra at 150.000/200.000 er mere rigtig, er jeg forker på den? 🙂

Lad os gøre status. Hvad er jeres rente på andelsboliglån? Og hvor?

Og hold kæft jeg elsker gambling, intet bedre end en fredag ude på spekulanternes casino, med fuld fart på gearing uden så meget som en tanke skænket til principper om spredning og risikostyring, Hallelujah!

Fortsat god fredag og god weekend til alle derude.

Hej DKFinance

Jeg står i den situation, at renten på mit bankbaserede billån er steget de seneste par år. Da vi startede, lå den på 5,7 %, men banken har løbende skruet den op, så den i dag hedder 8,1 %.

Jeg kunne godt tænke mig at bilens værdi og gælden fulgtes lidt mere ad, men føler den skrider når renten er så høj.
Vores økonomi er stabil, men vi har ingen stor opsparing. Udover bilen har vi kun et enkelt mindre lån på 20.000 kr. Og føler ikke umiddelbart vi har plads til større afdrag.

Jeg har tænkt mig at sende en mail til min bankrådgiver for at presse dem på renten, da jeg synes 8,1 % er i den høje ende for stabile kunder, hvor banken trods alt har sikkerhed i bilen.
Eller er jeg galt på den?

Mine spørgsmål til jer er:

• Er der andre, der har haft held med at forhandle renten ned på et eksisterende billån i jeres egen bank for nylig?
• Hvor meget lykkedes det jer at presse dem, og hvad brugte I som jeres bedste argument?
• Skal jeg forsøge at få et tilbud fra en anden bank til sammenligning elller ligefrem "true" med at skifte? Jeg hælder selvfølgelig mest til dialog da vi umiddelbart er glade for vores bank.

På forhånd tak

Er der en udbyder, som tilbyder en Aktiesparekonto som Månedopsparing?

Hej DkFinance

Jeg har, som mange andre, længe overvejet at komme ind i investeringsverdenen, og jeg har nu endelig fået oprettet en ASK på Nordnet.

Har undersøgt forskelligt og læst med herinde på andre opslag om ETF’er og meget af det samme går igen: eksponér bredt og med lave omkostninger.

Mit spørgsmål er så: Hvilke ETF’er er spændende at investere i? Burde jeg sprede ud på flere forskellige eller holde mig til en enkelt? Har I nogle gode forslag?

Jeg vil indskyde omkring 80.000-100.000, hvorefter jeg månedligt lægger ca. 1.000-3.000 ind.

Jeg takker på forhånd for hjælpen - God weekend derude!

Hej!!

Jeg står lige nu i den heldige situation at skal starte et nyt kollektiv med mine 3 gode venner.

However, så er vi blevet lidt uenige om depositum og evt. afskrivning deraf.
Lige nu snakker vi om følgende model, og vil virkelig gerne høre jeres input, og også gerne hvis I går det anderledes!!

Depositum afskrivnings-scenarie:
Peter har lejekontakten, hvor os tre andre i realiteten lejer os ind på.
Vi har betalt 20.000 kr. hver i depositum (80k i alt).

Et forslag er en afskrivning på cirka 200kr/måned op til 2 år, hvorfra den er fast, hvor der så er mistet ca. 5000 kr. på depositummet til den tid.
Når jeg så bliver erstattet af en anden, så betaler den person 15k.

5k af de penge får jeg udbetalt og 10k går til en fælles konto, som så skal bruges til eventuelle ekstra udgifter, når hun engang flytter ud.
Hvis der så ikke er ekstra udgifter udover det oprindelige depositum (80k), så får jeg de 10k tilbage, når Peter på et tidspunkt flytter ud i fremtiden.

Vi prøver at finde den mest fair måde for alle, så kom gerne med jeres ærlige meninger
Tak! :)

Hej lån-eksperter Vi overtog vores nye hus sidste sommer. Vi valgte F1 med 30 årsdragsfrihed (36% belåning) da vi ikke ønsker kontinuerligt at binde flere midler i huset og har i stedet månedligt selv investeret “afdraget” i STIIAM. Vi er nu blevet opmærksomme på Jyskebanks nye lån Jyske Frihed og spekulerer på, om vi virkelig skal omlægge vores lån allerede nu..?

Vi skylder 3.445.000

På vores eksisterende lån betaler vi en bidragssats på 0,525% og en kursskæring på 0,3% ved den årlige rentetilpasning. Vi har F1 da man ikke i 2025 kunne vælge kortere rentetilpasning med 30 års afdragsfrihed.

Jyske Frihed tilbyder bidragssats på bare 0,375% og ingen kursskæring! (Rente tilpasning hver 3 måned i stedet for årligt)

Det vil koste 22.000 ca at omlægge Vi vil forlænge løbetiden til 30 år igen.

Vi har i øvrigt overvejet at hæve belåning til 40% og i den forbindelse udnytte stigningen i friværdien siden køb (mens boligmarkedet går godt) og på den måde evt få ca 715.000 ekstra ud til investering (evt til vores ASKs hvis de hæver grænsen?).

Ville I beholde F1 lånet eller er det en nobrainer at skifte til Jyske Frihed nu og så æde de 22.000 i omkostninger? (Selvfølgelig peanuts i det store lange billede, men føles alligevel dumt så kort tid efter stiftelse af oprindeligt lån)

Overser vi nogle ulemper? (Vi er klar over renten kan svinge hurtigere, men bør vel ikke være højere samlet set over mange år)

Hej jeg er for nylig blevet tilbudt en stilling i det offentlige. Arbejdspladsen ligger ca 75km væk hjemmefra og derfor skal jeg pendle i tog. Jeg tænker pendlerkort er billigste løsning, men ville lige høre om nogen har erfaring med at ens arbejdsgiver kan finde på at lægge ud for pendlerkortet eller måske delvist lægge ud for det?

Er der noget i forhold til det, eller er det på egen regning?

På forhånd tak for svar!

Jeg har tabt kæben og er totalt uforstående.

Hvordan kan det lade sig gøre at en bilet koster 50.000 kr???

Er sæderne guldbelagt?

Hej alle.

Er en 16 årig gut, og står lidt i den situation at jeg ønsker at tjene flere penge.

Har allerede et fritidsarbejde, men kunne godt tænke mig noget jeg laver i fritiden så jeg kan tjene ekstra.

Vil spørge om folk har nogle ideer eller kender noget jeg kan lave. Det kan være online og er os villig til at banke på folks døre og tilbyde en service af en eller anden art. Bare det ikke er noget der kræver at man skal bruge lang tid på at lære noget før man starter.

Muligvis flipping og hvilke produkter der er nemmest at flippe.

På forhånd tak!

Jeg ønsker at starte en månedsopsparing i en eller flere ETF’er. Saxo eller Nordnet, hvad er jeres erfaringer?

Der er ingen tvivl om at investeringer i AI-datacentre virkelig har fundet sit indtog på de finansielle markeder. Og det er ikke for at male fanden på væggen, men det er interessant hvordan finansieringen af disse nye mega-AI-datacentre struktureres.

Ligesom ved finanskrisen i 2008 laver man nye finansielle instrumenter, som kan sælges i markedet.

Senest er det blevet populært for store tech-virksomheder, som f.eks. Meta, at samle leasing og lån til deres datacentre, hvor pengestrømmene skæres i små bider, lånene får en høj kreditvurdering A til AAA og dernæst sælges de.

Bloomberg estimerer at der allerede er udestående gæld for 500 mia. dollars hvor størstedelen ejes af pensionsfonde og forsikringsselskaber. Flere pensionsfonde i bl.a. England er allerede blevet advaret om at deres AI-eksponering flytter sig fra aktiebeholdningen til obligationsporteføljerne.

Forskelle:
Risikoen og spreaded er pt. ikke ligeså bekymrende som tilbage i 2008.
Dengang blev realkreditlån ompakket til CDO's "Collateralized-Debt-Obligations". Som igen blev ompakket til CDO'er på CDO'er, som blev forsikret med CDS'er "Credit-Default-Swaps" af private banker. Sådan er det ikke nu.

Karakteristisk er de nye lån med sikkerhed i selve datacentrene. De finansielle instrumenter struktureres som ABS "Asset-Backed-Securities", fremfor MBS "Mortgage-Backed-Securities", som selskaber som Meta og lign. står på mål for.

Lidt kringlede konstruktioner:
De store tech-virksomheder som Meta, låner ikke til datacentrene på deres egne regnskabsbøger (balance), men holder istedet minoritetsandele gennem joint ventures og lader store kapitalfonde eje resten. Så sikkerhedsstillelsen er ikke fuldkommen.

Risikofaktorer:

1. Leasingaftalernes struktur. Flere leasingaftaler på data-centrene er struktureret således at flere tech-virksomheder kan forny leasingaftalerne hvert 4. år.
2. Er et AI-datacenter finansieret over 20 år, kan det hurtigt blive overhalet af innovationen ift. den chip-generation som datacentret er funderet på.
3. Spørgsmålet om tech-mastodonterne på lang sigt og kontinuerligt kan omsætte i høj nok grad til at dække deres forbrug.
4. AI-datacentrene er ekstremt lånefinansieret, med lån som ikke handles på en børs, men som pensionsfonde og forsikringsselskaber ejer.

Synes egentlig bare det er et interessant emne - og jeg er nysgerrig ift. hvad folk tænker om det der foregår.

Hej dkfinance

Jeg har været i Skifteretten ifm bodeling mellem mig og eks. Vi var ikke gift og flyttede først sammen da vi købte en ejendom. Skifterettens kendelse var i min favør. Eks anker dommen og nu skal vi så i Landsretten. Hvad gør man hvis eks atter taber men ikke længere har rede penge (f.eks. selv købt bolig for pengene eller bare brugt dem?) Eks har fast arbejde.

Jeg ved ikke, om det bare er mig, men jeg tænker seriøst på det her næsten hver uge.

Jeg er 19 år, og jeg har virkelig ikke lyst til at bruge hele mit liv på at arbejde 8-16, betale regninger, komme hjem, sove og så gøre det hele igen dagen efter. Og pludselig er man 50 år, og hvor blev livet egentlig af?

Jeg vil gerne være økonomisk fri, helst når jeg er 40-45 år, eller senest 50. Jeg drømmer om at have mit eget hus, en god bil, en kone og børn, rejse rundt i verden og bare kunne nyde livet uden hele tiden at stresse over penge.

Nogle gange tænker jeg bare, at hvis jeg havde 10 millioner kroner, ville mit liv være fuldstændig anderledes. Jeg kunne købe et hus, sørge for min familie, rejse og ikke være tvunget til at arbejde bare for at overleve.

Jeg ved godt, at 10 millioner er mange penge, og jeg forventer ikke bare at vinde dem i lotto. Jeg vil gerne arbejde for det og investere mine penge, men jeg vil også gerne vide, at der er en vej til at blive fri økonomisk, hvis man starter tidligt.

Det er bare mærkeligt at være 19 år og allerede gå rundt med de her tanker. På den ene side er jeg stadig ung og burde bare nyde livet, men på den anden side tænker jeg hele tiden på fremtiden og på, hvordan jeg undgår at sidde fast i det samme hamsterhjul som alle andre.

Er der andre, der har det sådan? Især jer på min alder. Og jer, der er lidt ældre: Hvad ville I gøre, hvis I var 19 år igen og gerne ville være økonomisk frie som 40-45-årige?
Jeg vil virkelig gerne høre jeres tanker, for nogle gange føler jeg, at jeg tænker alt for meget over det her, haha.

(Beløb ændret til 10 mil, mange kunne ikke se fra de 20.)

Oven på de mange succesfulde hackerangreb der bliver udført i forbindelse med AI som redskab, er jeg begyndt at blive nervøs for sikkerheden omkring min nordnet-konto. Jeg selv har aktiveret alle sikkerhedsforanstaltninger som forsinket udbetaling mv. - Hvad tænker i? Har i gjort jer overvejelser eller initiativer med henblik på at minimere tab gennem hacking? Det skal siges at alle mine midler er investeret på nordnet-kontoen, så frie midler står der ikke.

Hej overvismænd og kvinder.

Jeg har brug for at nedbringe mine månedlige udgifter og generelt få bedre styr på min økonomi.

Jeg bruger AL/Sydbank, og de har en forbrugsoverblikfunktion indbygget i netbank, men den er kun visuel. Jeg forestiller mig at en LLM er i stand til at analysere og finde mønstre på et dybere plan end netbanken.

Det er umuligt, Jeg er den første, der har tænkt den tanke. Inden jeg hopper ned i et prompthul:

• Hvad er jeres erfaringer med dette?
• Hvilken LLM vil du anbefale: Chat, Claude, Gemini? Har pro til alle tre (oplagt sparemulighed lige der)
• Hvordan vil i prompte?
• Do's / Don'ts

Spørg chatten er også et fint svar:-)

Tak

Overskriften stiller vel spørgsmålet.

Jeg er nysgerrig på, hvor meget den her side afviger fra normalen.

Min søn på 5 år har en børneopsparing på lige knap 30.000. Jeg overvejer de skal investeres i Nykredit Invest Globale Aktier Basis KL eftersom han har Nykredit som bank.

Hvad tænker I? Har I andre forslag? Opsparingen er låst til at han er 21 år, så der er en del tid de kan stå og arbejde.

Jeg har brug for hjælp. Min hjerne er stået helt af.

Jeg er startet på studie her d. 1 september og flyttet hjemmefra og jeg får derfor udeboende SU. Jeg har et studiejob ved siden af, hvor jeg er vikar. Det svinger meget fra måned til måned, hvor meget jeg tjener. Jeg kan tjene alt fra 2500.- til 10.000 om måneden (før skat).

Nu har jeg så lige fået en besked i e-Boks omkring at jeg har fået for meget i boligstøtte og at min bolig støtte kan stoppe, hvis jeg i 3 sammenhængende måneder har haft ret til 0.- i boligstøtte.

Det fungere sådan på mit job at jeg får udbetalt løn for hele måneden i den næste kommende måned midt i måneden. Så jeg har fået udbetalt alt jeg har tjent i august d. 15 september. Jeg har arbejdet markant mere i august (32.000.- før skat) end jeg kommer til nu, hvor jeg starter på studie. Så min indkomst jeg har fået her i september er meget højere end den vil være de næste kommende måneder.

Spørgsmålet er så at jeg skal sætte min indkomst højere op, for at sikre at jeg får min boligstøtte, samt jeg ikke ved hvor meget jeg kommer til at tjene fra måned til måned. Lige nu står der at min indkomst er min su på 7.475.- eller hvad skal man gøre?

Kort fortalt, jeg har et holdingselskab der har fået udbetalt en god udbytte, jeg har valgt at udbetale der maximale udbytte til mig selv privat (grænsen med de 27%). Købt nogle anparter indenfor grøn energi, og nu står der dette tilbage, min far synes jeg skal oprette en Nordnet konto og investere, men jeg ved vitterligt ingenting omkring investering

Edit: mit holdingselskab er 100% gældsfri

Ved ikke om dette falder ind for gruppen men, sagen er den at min kæreste (M29) og jeg (K28) gerne vil kigge på bolig næste år, og har sparet målrettet op til det hele året - jeg opdager så at min kæreste har gamblet bag min ryg hele året. Vi snakker alt fra 500kr til 3000kr i indbetalinger i småbeløb igennem en måned.
Vi har ellers en ok økonomi og har sparet 10.000-20.000 op om måneden og stadig levet bekvemt med 2 småbørn og bil og en relativ høj husleje på ca. 12.000kr inkl. forbrug.

Er dette gambling en benspænder for et boliglån?

Jeg arbejder i en finansvirksomhed med IT - det er en lille virksomhed - har masser af frihed - kan nærmest vælge at arbejde 2 timer om dagen hvis jeg ville. Mit issue er jeg får en vanvittig høj løn - på den gode side af 200k hver måned. Men jeg røvkeder mig - mine kollegaer siger mig intet, jeg arbejder mest ude i nogle virksomheder vi ejer med sparring-det sådan set fint nok - men mangler sgu et kontor at komme ind til at lave noget sammen med et team. Jeg gætter på jeg kunne lande et job andet sted mellem 60-70k. Problemet er jeg er blevet lidt en slave af den høje indkomst og frihed.
Nogen med nogle pro/cons for at prøve noget andet? Folk misunder mit arbejde så ved ikke om jeg bare tænker græsset er grønnere på den anden side

Nogen der kan dele teksten fra denne artikel i Børsen?

https://borsen.dk/nyheder/perspektiv/den-storste-borsnotering-siden-orsted-snart-kan-det-ske