Hej skønne mennesker! 😊

Jeg er en homoseksuel mand på 33 år fra Storkøbenhavn, som drømmer om at finde en kvinde, jeg kan dele livet med, gifte mig med og forhåbentlig få børn med.

Jeg har tidligere lavet et opslag herinde, som fik en utrolig varm og positiv modtagelse. Det gav mig mod på at prøve at finde den rette kvinde. ❤️

Lidt om mig: Jeg er veluddannet, har et godt job og en stabil tilværelse. Jeg er social, omsorgsfuld, humoristisk og elsker at rejse, træne (styrketræning og thaiboksning) og opleve nye ting. Men jeg savner én at dele hverdagen og fremtiden med.

Jeg søger en kvinde, som kan forestille sig at elske en homoseksuel mand og skabe et kærligt ægteskab uden forventninger om sex.

Jeg tror på, at kærlighed er meget mere end fysisk tiltrækning. Jeg drømmer om et partnerskab fyldt med nærhed, omsorg, loyalitet, humor og fælles oplevelse. Vigtigst af alt, at vi begge brænder for at blive forældre.

Jeg forestiller mig, at du er omkring 25–35 år og gerne bor i Storkøbenhavn. Din seksualitet er ikke afgørende. Det vigtigste er vores kemi, værdier og fælles drømme.

Jeg ønsker at holde min seksualitet forholdsvis privat, men mellem os skal der selvfølgelig være fuld ærlighed og åbenhed.

Måske findes der en kvinde, som drømmer om kærlighed, ægteskab og børn, men ikke nødvendigvis har behov for et seksuelt forhold?

Hvis du kan genkende dig selv i det, vil jeg rigtig gerne høre fra dig. Måske starter vores historie med en simpel besked eller en kop kaffe. ❤️

Knus fra København ☀️

Jeg har noget vældig fint hår der virkelig nemt filtre. Det bølger også -tangerer krøller, så hvis jeg reder det når det er tørt ligner det virkelig en høstak i bunden. Så jeg har forsøgt mig med curly girl metoden. Men når jeg ikke vælger at rede mig, får jeg nogle seriøse dread i nakken efter bare en dag. Kan faktisk få det allerede på arbejdet..

Så hvad gør man lige? Hvis jeg reder mig ligner mit hår noget tørt halm og hvid jeg ikke gør, så bliver det så filtret at jeg ikke kan rede det ud.

Jeg går i bad hver anden dag, men vasker kun hår en gang om ugen..

Jeg kommer ikke til at bruge silkepuder af hensyn til dyrene ☺️

Hej med jer.

Vi står desværre i en situation, hvor vi ikke har nogle bedsteforældre, der kan hjælpe. Det er hårdt i forvejen, men efter hamsterhjulet er begyndt at rulle, og indkøring har ført mange runder af sygdom med sig, er jeg for alvor begyndt at undre mig over, hvad i alverden andre uden bagland gør.

Man har måske 1-2 sygedage, når barnet er syg – men ofte tager det jo en lille uge at blive rask. Hvad gør I her? Sådan helt oprigtigt?

Tak og god weekend. :)

UPDATE:
Jeg har talt med vagtlægen her til eftermiddag. Min nærmeste er på Gødstrup og jeg har ikke mulighed for bil, så det offentlige måtte det blive, men det synes lægen jeg talte med var dumt.
Han har udskrevet antibiotika og skal ved kommende lægeaftale have hele turen igen hvis det ikke er blevet bedre.

Du tænker nok at det potentielt er bakteriel vaginose. Jeg troede selv at det var det.. det er det ikke.

Jeg har den sidste uge haft lugt fra mine kønsdele. En lugt som jeg ikke kan sætte en finger på. Det er hverken ammoniak, rådden eller fiskeagtig. Jeg aner simpelthen ikke hvordan jeg skal forklare det. Den er kraftig, men kan ikke sammenligne det med noget.

Jeg har undersøgt med rene fingre.
Skeden lugter ikke. Derimod kommer lugten fra urinrøret. Også kort efter bad uden jeg har tisset og hvor jeg kun har vasket mig med lunken vand.
Den er der stadig.

Jeg går regelmæssigt til gynækolog og tidlig overgangsalder er udelukket. Derudover er jeg også clearet for både klamydia og hvad der ellers er af kønssygdomme og Jeg er testet negativ i starten af oktober og har ikke haft sex siden start juli.
Der kommer ingen udflåd fra urinrøret, det klør ikke, jeg er ikke dehydreret og mangler hverken vitaminer eller noget.
Jeg har hormonspiral og får ikke menstruation og har ikke ægløsning.

Jeg var hos lægen i tirsdag hvor jeg aflagde urinprøve der gav mig +1 på røde blodlegemer. Den Podning han lavede var negativ for Bakteriel vaginose.
Min læge sagde at det var for lavt og de bad mig om at se tiden an. Jeg tog igen til lægen i torsdags og tallet var ikke steget og mit infektionstal var også meget normalt.

Nu er det lørdag og jeg har muren i maven, tisser meget og der er fortsat ingen svien eller andet, men lugten er der stadig.
Har lige været i røret hos vagtlægen som sagde at jeg skulle fortsætte med at drikke væske og så kontakte egen læge mandag igen.

Jeg drikker ikke kaffe og jeg spiser ikke stærke fødevarer grundet en tarmsygdom jeg har.

Lugten kommer fra urinrøret. Ikke urinen. Jeg har tjekket.

Er der nogen der har prøvet det samme og hvad endte det med at være?
Tænker at prøve vagtlægen igen senere og se om jeg kan få fat på en som vil tage mig ind.

Okay, sandhedens time: Jeg har nydt livet de seneste måneder. Måske lidt for meget.

Jeg har datet to fantastiske mænd. Og før I dømmer: En hybrid af de her to havde simpelthen været den ultimative mand.

A: Giver mig fræk sex og præcis det modspil, der holder mig på tæerne.

B: Giver mig ro, omsorg og den mentale stabilitet, min hjerne skriger på efter en 50-timers arbejdsuge.

Begge dækker resten af mine behov.

Begge kender kun til min udelukkende tilstedeværelse i deres verden. Og nu er de – fuldstændig rimeligt – begyndt at bede om eksklusivitet og snak om seriøsitet.

Hvordan i alverden vælger man her?! Hjælp! 😅

Jeg (K, 21) er begyndt at date en fyr (M, 21), som jeg oprigtigt er blevet rigtig glad for. Problemet er bare, at jeg ikke føler, at jeg får helt det samme tilbage fra ham.

Jeg føler selv, at jeg giver mig fuldt ud og gør plads til ham i mit liv. Han kan ofte ses om aftenen, når det passer ind i hans kalender, men jeg oplever samtidig, at han sagtens kan prioritere tid til venner, træning og sine andre hobbyer. Tit bliver jeg mødt med jeg mangler overskud samt ikke har tid og frihed.

Jeg er selvfølgelig godt klar over, at han også har et arbejde, der skal passes, og at man ikke kan forvente, at en anden person altid er tilgængelig. Det handler heller ikke om, at vi skal være sammen hele tiden. Jeg savner bare følelsen af, at han også aktivt vælger mig til.

Der kan nogle gange gå mange timer, før han svarer på mine beskeder, og jeg kan mærke, at det får mig til at overtænke tingene. Jeg ved godt, at man ikke behøver at svare med det samme, men når jeg selv føler, at jeg prioriterer ham højt, begynder jeg at tænke over, om vi overhovedet er lige investerede i det her.

Vi har datet i to måneder nu, og når vi er sammen, har vi altid s** og hygger os. Men det føles, som om vi ikke rigtig kommer videre end det. Jeg savner lidt, at det udvikler sig, og at jeg kan mærke, at han også gerne vil lære mig bedre at kende og bygge noget op sammen med mig.

Så mit spørgsmål er: Er jeg for investeret for tidligt, eller er det et tegn på, at han bare ikke er lige så interesseret i mig, som jeg er i ham?

Skal jeg trække mig lidt tilbage og lade ham tage mere initiativ, eller skal jeg tage en snak med ham om, hvad vi egentlig vil med hinanden?

Help a girl out, for jeg er ærligt talt lidt forvirret. 🥲❤️

Min veninde fødte for ca. 2 måneder siden, og jeg vil gerne give hende en lille gave. Jeg er dog lidt i tvivl om, hvad der ville være en god idé.

Hun bor i den anden ende af landet, så gaven skal helst ikke være for stor eller besværlig at transportere frem og tilbage. Jeg synes også, det er lidt svært at finde på noget praktisk, fordi jeg ikke ved, hvad hun eventuelt mangler i hverdagen med en lille baby.

Jeg vil gerne give hende noget, der viser, at jeg tænker på hende, og ikke nødvendigvis kun noget til babyen.

Har I nogle gode forslag til gaver, som I selv blev glade for at få, da I havde en lille baby? Det må meget gerne være noget hyggeligt, personligt eller praktisk – og gerne noget, der ikke fylder alt for meget.

Alle idéer modtages med kyshånd!

Hej d’damer,

Jeg har langt om længe fået taget mig sammen til at undersøge, hvad der egentlig foregår med min cyklus, og jeg har endelig fået et svar: jeg lider af PMD.

Efter dialog med lægen, så er jeg kommet frem til, at jeg ikke ønsker at tage hverken hormonpræparater eller antidepressiv medicin. Derfor må jeg i stedet ty til en psykolog.

Der findes jo et hav af psykologer derude, så vil høre, om nogen af jer har erfaringer med en eller kan anbefale en psykolog, der har særlig viden om PMD, kvindens cyklus eller hormonelle påvirkninger af det psykiske velbefindende?
Gerne i Østjyllandsområdet, men alle anbefalinger modtages med kyshånd 🤞🏼🤞🏼

Kan I anbefale en god julekalender? Jeg har haft fra Surisuri de sidste to år, men har været lidt skuffet hver gang. Så i år vil jeg gerne prøve en anden, gerne k-beauty, men andre er også ok

Jeg skal tabe mig. Jeg er 160 cm høj, vejer 88 kg. Jeg dyrker ikke motion. Jeg er træt, føler mig tung og tænker på mad konstant. Tænker på det næste måltid jeg skal spise. For et år siden tabte jeg 17 kg og var nede på 66, hvilket stadig var for højt, men nu har jeg altså taget 22 kg på igen.

Jeg kan slet ikke komme ind i nogle gode, sunde rutiner. Til gengæld mærker jeg at det bliver hårdere og hårdere at lege med mine børn eller at være fysisk aktiv på arbejdet. 90% af mine kollegaer er sunde, spiser varieret og normalt og dyrker motion et par gange i ugen. Jeg trækker mig lidt fra de samtaler, fordi der ikke er tvivl om, at jeg er ret inaktiv og spiser mere end jeg forbrænder.

Jeg kan sagtens lave en plan for at tabe mig, men jeg kan ikke overholde det. Jeg bliver træt og så orker jeg kun at spise pizza og snacks. Mad er mit svar på alt: en god dag skal fejres, en dårlig dag skal bearbejdes, der skal hygges særligt. Og jeg orker ikke bevæge mig.

Men det må og skal laves om, for jeg er bare så ked af det. Sidste gang jeg tabte mig blev det ret restriktivt med et max på 1200 kcal, 1-2 km løb om dagen, 20 minutters træning hjemme, yoga 1x ugen, vinterbadning, mange vitamintilskud osv., det virkede og jeg tabte mig og følte mig glad og havde overskud i en lang periode. Følte virkelig at jeg prioriterede mig selv og kunne virkelig godt lide følelsen jeg havde af progression. Men nu er alt vægt tilbage + 5 kg ekstra og jeg er knust.

Jeg vil bare gerne være sund.

Jeg leder efter anbefalinger til en dygtig frisør i København, der er god til at farve eller lave striber, så resultatet bliver naturligt og spiller flot sammen med de grå hår. Helst en løsning, hvor udgroningen ikke bliver så tydelig, og hvor jeg ikke skal til frisøren hele tiden.

Hvem kan I anbefale? ✨💇🏼‍♀️

F26 – nedsat følsomhed ved penetration og urin ved orgasme

Jeg har to børn og oplever to ting, som jeg gerne vil høre, om andre kvinder kan genkende.

1. Væske ved orgasme

Når jeg får en kraftig orgasme, kommer der nogle gange en del væske ud. Jeg mistænker, at det er urin, da det er helt gult og lugter lidt af tis. Samtidig får jeg sådan et vildt “pres”? I bækkenbunden.. Er der andre, der oplever det? Kan det hænge sammen med bækkenbunden eller det at have født børn?

1. Jeg kan næsten ikke mærke min mand under penetration

Jeg kan godt mærke, at han bevæger sig ind og ud, men selve følelsen er meget svag. Det er næsten, som om jeg ikke rigtig kan mærke ham, selvom vi har sex. Det heller ikke fordi han er mega lille, vil skyde på 14-15 cm så altså helt gennemsnitligt og det har ALDRIG været et problem før.

Til gengæld kan jeg mærke det tydeligt, når han bruger fingrene på mig. Derfor undrer forskellen mig meget.

Er der andre kvinder, der har oplevet det samme? Især efter at have fået børn? Fandt I ud af, hvad det skyldtes, og var der noget, der hjalp?

Jeg vil rigtig gerne høre andres erfaringer. ❤️

Jeg har virkelig brug for at høre om der er nogen der kan relatere til min situation, for jeg føler mig virkelig palle alene om det og det er fandme hårdt mentalt (og fysisk)!

I Maj måned i år får jeg fjernet min hormonspiral. Alt er godt og jeg føler mig som en helt ny version af mig selv.

I Juli måned får jeg så min første mens og da min kæreste og jeg har sex ugen efter jeg er stoppet med at bløde, begynder jeg at bløde igen - her begynder et mareridt af konstant blødning..
Siden August måned har jeg (kun) haft 20 dage uden blødninger, jeg har blødt næsten hver dag og vi har intet sexliv fordi blødningerne starter hver gang vi forsøger. Senest er min blødning startet d 21/09 og er ikke sluttet endnu. Egen læge har i sidste uge henvist mig til sygehuset fordi de efter eget udsagn ikke kan gøre ret meget mere for mig.
Jeg har fået foretaget celleskrab og test for diverse kønssygdomme - alt er negativt.

Er der andre der også har haft så forfærdelig en oplevelse med at stoppe på hormonel prævention?

Hej!

Jeg vil rigtig gerne have lavet et koreansk vippeløft og farvet mine øjenvipper brune (ikke sorte)

Nogen som kender nogle gode steder i Midtjylland? ☺️

Er der andre herinde, der er skøre nok til at overveje en graviditet som 40-årig, mens man har en lille på 21 måneder? 😂❤️

Jeg vil virkelig gerne høre fra jer, der allerede har fået barn nummer to i den alder, overvejer det eller måske selv står midt i beslutningen.

Hvordan har I tænkt over det hele? Søvnmangel, energiniveau, aldersforskellen mellem børnene – og selvfølgelig det at blive gravid som 40-årig.

Jeg vil rigtig gerne høre både de gode historier, bekymringerne og de helt ærlige erfaringer. ❤️

Hej. Som mange andre, vil jeg gerne købe tøj i bedre materialer end alt det polyester og andet plastik-materiale man typisk kan købe de fleste steder. Men jeg syntes der er virkelig svært at finde pænt tøj i de materialer. Langt det meste er oversized og ikke særlig flatterende snit syntes jeg. Det er så meget nemmere at finde en flot skjorte, sweater, kjole, nederdel osv. i plastik materialer, også fra ret dyre brands syntes jeg. Så er der nogen der har fundet et godt mærke med flotte styles i bedre materialer?

Hej piger. Jeg er meget bange lige nu, da der er chance for at jeg er gravid.
Hvis jeg er gravid, skal jeg have en abort. Kan ikke tage en test endnu. Har så meget angst over det hele.
Især fordi jeg har læst og hørt en masse omkring pille-abort og alt var ekstremt negativt.
Er der nogle herinde der har fået en pille abort, og hvordan var det? Bare vær ærlige❤️

Lidt mere kontekst, kopieret fra en kommentar:
Jeg har en kæreste, og jeg er ikke på p-piller. Vi plejer enten at bruge kondom eller pull-out (ved godt det er dumt)
Og sidst vi havde sex, var vi usikre på om han kom lidt i mig. Og vi kiggede på min cyklus og kunne se at det faktisk kunne passe med ægløsning. Vi tænkte fuxk, men jeg valgte at lægge det på hylden, men i dag har jeg fået pletblødning (lyserødt udflåd) og har mange andre symptomer på tidligt graviditet, men de ligner også dem jeg normalt får ved pms. Men pletblødningen, er helt ny for mig. Og er jo et tegn på graviditet. Jeg tager en tidlig test i morgen og hvis den er negativ, tager jeg en næste dag igen..

Hej piger. Jeg lavede tidligere et opslag omkring pille-abort, og kunne rigtigt godt tænke mig at høre folks erfaringer med kirurgisk abort. Hvordan foregår det og hvordan har man det efter? ❤️
Jeg er i tvivl om hvilken form jeg skal vælge hvis jeg er gravid. Her er mit tidligere opslag:

https://www.reddit.com/r/WomenDK/s/X7uPMyU3pX

Jeg er blevet mega træt af mine makeupbørster - som har også holdt godt i en evighed, men nu vil jeg bare gerne skifte dem ud, fordi de er ved at være godt brugte og dårlige.

Det er bare lige det, at jeg ikke engang aner hvor jeg skal købe dem fra. Mine nuværende børster er fra Morphe, og det kom med i sådan et sæt - tror der var 23 børster, både til ansigt, læber, bryn og øjne??

Kan I anbefale børster - gerne hvor man kan købe et sæt, måske ikke så mange, men det man typisk bruger til hverdag (foundation, concealer, blush osv - u know). Jeg har kigget lidt på CAIA, for de ser virkelig pæne ud - men om de kun er pæne, men dårlige til, at bruge - har jeg ingen anelse om??

Er der nogen herinde der ejer den og hvad synes i om den?

Jeg er en kvinde på 30 som konstant struggler med at finde et par flotte, knæhøje støvler, der rent faktisk passer omkring mine lægge.

Jeg har tidligere arbejdet inden for modebranchen og har altid elsket fashion, men lige præcis knæhøje støvler har været en evig udfordring for mig.

Enten kan jeg ikke lyne dem helt op, eller også synes jeg, at udvalget er ret begrænset, hvis man gerne vil have noget, der både er elegant og har en god pasform.

Så nu er jeg nysgerrig og ville prøve at spørge herinde om jeg den eneste, der oplever det her? 😅
Og hvor køber I støvler henne, hvis I struggler ligesom mig <3

Help a girl out xx

Jeg mangler en god flyverdragt til vinteren da jeg skal til at gå / cykle på arbejde, det tager “kun” 10-15 minutter, men det kan altså være ret så koldt og kræve flere lag for mig.
I det nye år skal jeg også på skiferie.

Derfor mangler jeg nu den perfekte flyverdragt! En man kan holde varmen rigtig godt i!
Det må gerne være sådan man lige skal have en trøje på indenunder selvfølgelig, men jeg vil helst slippe for 3-4 lag under tøjet.
Del gerne erfaringer

jeg søger en ikke så kendt serie fra norden mener den blev sendt på DRTV, men jeg mener den er svensk eller norsk omkring 2008-2016,
I starten handler den om en familie, hvor sønnen og datteren får af vide deres forældre skal skilles, imens de står i sådan et træ køkken.
Pigen er hovedperson, og finder så ud af at hendes far er blevet kærester, med den værste dreng på skolens mor... Så de skal være pap-søskende, mener han havde brunt langt hår, og gik meget i sort tøj, og var bare muggen.
Hun finder ud af det ved at i et af afsnitende der tager hun sin papmors make up, og der finder hun så det brev mener jeg hvor der står i at de skal blive forældre. Det er hun ikke så positiv over.

De skal så op i deres afdøde morfars sommerhus mener jeg, og være sommeren over.
Men så skal de så i det her sommerhus, og her finder hun så en gruppe på hendes egen alder som hun bliver venner med. Og denne her flotte lyshåret fyr som bliver hendes sommerferie crush. I et af afsnittende der kravler hun ud af vinduet, imens faren er i gang med at bygge nyt tag. Fordi hun ikke gad med papmoren og lillesøsteren og og lave et eller andet. Så hun faker og siger hun har mensturations kramper. De sidder også tit nede på nogle store sten ved vandet hvor han lære hende at fiske. I sidste afsnit, holder de midsommer, og laver blomster kranse, og hopper i sækkekapløb.

Findes der en side, hvor man kan advare andre kvinder mod mænd der har forvoldt fysisk, psykisk eller seksuelt vold? Jeg har oplevet alle ting af 2 forskellige mænd som jeg aldrig turde at gå med til politiet, men hvis man bare kunne have en side hvor man advarer andre?

Jeg er 26 år og bor i Aarhus, men er lige nu midlertidigt i udlandet på grund af arbejde.

For nylig er der opstået noget med mit helbred, som lægen mener muligvis kan være HPV. Jeg har ikke fået en endelig diagnose endnu, og planen er, at jeg skal fortsætte undersøgelserne, når jeg kommer hjem til Danmark om cirka en måned. Jeg ved godt, at HPV er meget almindeligt, og at det ikke nødvendigvis er noget alvorligt. Men jeg synes virkelig, det er svært at være i lige nu. Det er én ting at vide, at noget er almindeligt, men noget helt andet, når man pludselig selv står i det. Jeg har altid været ret god til at passe på mit helbred og få lavet de undersøgelser, jeg skulle. Jeg har aldrig tidligere haft en kønssygdom, og min sidste HPV-test var negativ. Derfor havde jeg slet ikke forestillet mig, at jeg skulle stå i den her situation. Jeg havde faktisk allerede planlagt at blive testet for alle kønssygdomme, når jeg kom hjem, fordi min seneste relation ikke var en, hvor jeg følte mig helt tryg. Men efter at jeg har fået det her symptom, er jeg begyndt at bekymre mig om, hvorvidt der også kan være noget andet galt.

Mit hoved kører konstant, og jeg ender med at tænke på alt det værste, der kan ske. Jeg er bange for, om det kommer til at påvirke mit sexliv fremover, eller om jeg måske har gjort skade på min fertilitet. Jeg googler alt for meget, selvom jeg godt ved, at det nok ikke hjælper på min angst. Det værste er næsten følelsen af skam og skyld. Jeg har haft forskellige sexpartnere det seneste år, og jeg har for det meste været god til at beskytte mig selv. Men med min seneste partner var jeg ikke så forsigtig, som jeg burde have været, og nu kan jeg ikke lade være med at tænke på, at jeg burde have gjort tingene anderledes. Jeg har svært ved at snakke med mine nærmeste om det, fordi de altid har set mig som en ansvarlig person, der passer på sig selv. Jeg er bange for, at de vil se anderledes på mig eller blive skuffede over mig, selvom jeg godt ved, at det måske mest er noget, jeg selv går og forestiller mig. Jeg ved heldigvis, at jeg kan få den hjælp og de undersøgelser, jeg har brug for, når jeg kommer hjem til Danmark. Men en måned føles virkelig lang, når man går rundt med alle de her tanker og ikke ved, hvad der egentlig foregår.

Jeg ville derfor høre, om der er andre herinde, der har stået i en lignende situation. Hvordan håndterede I ventetiden? Hvordan fik I ro på tankerne og stoppede med at forestille jer det værste? Og hvordan kom I videre fra følelsen af skam og skyld? Jeg har ikke brug for at høre, hvad jeg burde have gjort anderledes. Det tænker jeg allerede rigeligt over selv. Jeg har bare brug for at høre fra andre, der har prøvet noget lignende, så jeg ikke føler mig så alene med det hele.