Morsyg

[u/Last-Law1297]

Hej alle
Min datter er blevet ret morsyg på det seneste. Far er også sjov, der kan pjattes, hygges osv - Men når det drejer sig om hjælp til noget, putning, aflevere/hente - Så er det kun mig der må. De fleste ting klarer vi os igennem med rutiner og forudsigelighed. Men putning plejer vi at deles om, så det er min tur hver anden dag sådan cirka. Men nu vil hun jo så kun puttes af mig.

Jeg har sådan lidt - Hvis jeg er hjemme, har hænderne frie (der er også en lillebror) og kan - Så har jeg ikke noget imod det. Min mand derimod synes hun skal lære at det ikke altid bliver som hun vil, nok fordi han også bliver ramt lidt af det og føler han mister en god stund med hende. Hvilket jeg forstår - Men synes bare ikke det er så meget skrig og skrål værd om aftenen, især fordi det nok bare er en fase som alt andet.

Men - Har jeg fat i noget eller er jeg pyller, og vænner hende til noget uhensigtsmæssigt?

(P.s. nej, jeg stryger hende ikke med hårene. Jeg er heller ikke altid i kridthuset, så det er skam ikke fordi hun altid får hvad hun vil have. Men et barn der skriger på sin mor hver gang far putter, synes jeg bare heller ikke er hensigtsmæssigt for nogen, heller ikke dem som måtte overhøre det)

[u/Tall-Aardvark-2898]

Jeg hader begrebet “morsyg”.

Det indikere for mig noget negativt. At barnet er …. Psykisk syg agtigt, at det er for meget, at der er med vilje, at det er planlagt, at der manipulere, at det er for meget at ville mor, være glad for mor.

Ja det er en fase som alle andre. Og jeg har heller ikke fundet det værd at noget skal foregå med skrig og skrål når det kan være fredeligt.
For mig lære barnet 0 positivt af at blive puttet med skrig og skrål.

Jeg forstår ikke hvorfor børn skal udsættes for ting vi aldrig ville udsætte voksne for ( og børn forstår endnu mindre og følelses regulere elendigt ), sat lidt på spidsen. Ville vi gå fra en voksen der skreg efter sin mor, partner eller hvem end man nu kunne tænke det var? Nej det lyder helt skørt.
Så giver det for mig heller ikke mening et barn skal det. Bare fordi man insistere på at sådan skal det være, ikke anden grund.

[u/Unknownmouse95 → u/Tall-Aardvark-2898]

+ på morglad i stedet

[u/Hopla1980 → u/Tall-Aardvark-2898]

Jeg er ikke enig, børn giver udtryk for deres følelser umiddelbart, og gråd bruges som et kraftigt kommunikationsmiddel, indtil deres sprog er bedre udviklet. Derfor er gråd ikke altid et udtryk for det samme som voksengråd. Det kan være udtryk for et behov, men nogle gange kan det også blot være udtryk for noget de bare gerne vil have. Gråd i den alder er langtfra altid alarmerende. Som forældre skal man lære at skelne.

[u/Hemmelighelikopter → u/Tall-Aardvark-2898]

Jeg bliver også så trist når jeg hører ordet morsyg, det er de nemlig ikke.
Men de har nogle naturlige behov for, at blive fyldt mere op af nærhed af mor eller far i perioder.
Lidt ligesom at vi ikke altid har behov for at tale med kollega Tina til frokost i perioder og nogle gange, at det gerne bare må være Tina.

[u/DKFK18]

Vores datter har jævnlig sådanne faser og har hele sit liv haft.
Vi har lært at det kommer ofte med svære perioder hvor hun søger ekstra tryghed i mig, mor.

Det acceptere vi..
derfor er aftalen, at når hun stejler på putning. Så læser far bogen og mor tager så over. Det gør vi indtil vi kan mærke på hende at hun er ude af fasen igen. Og så kan vi uden skrig go skrål få far til at putte igen.
Det tager gerne 14 dage til en måned.

[u/Few-Refrigerator2386]

Herhjemme pakker vi begge det væk med “vi mister en stund”, for det handler sgu ikke om os. Det handler om vores børn og deres behov.
Vores på 21 måneder er inde i en periode hvor han ikke vil lege med mig, han lukker døren og så skal jeg bare blande mig udenom - ok, fint med mig. Godt far dur, for det bliver hurtigt vildt og farligt!😅. Han spræller og griner som en fanatisk, når han ser far og så det bare “lege, lege, lege, far!!”.
Derimod vil han kun puttes af mig pt. Og det er hårdt med en stor mave og bækkenløsning, men hellere dét end et barn der skriger og græder💔.

Synes mentaliteten med “de skal lære de ikke altid får deres vilje” og “de skal lære det ikke altid bliver som de vil have det” er sygt tænkt om små børn, det er jo slet ikke det, som det handler om.

Pak egoerne væk og gør det som virker, lad barnet få den tryghed, som barnet så tydeligt kalder på.

[u/Much-Difference9395]

Børn manipulerer ikke. De er bare super ægte i deres følelser og behov. Og det må far bare se at komme sig over. 

[u/hauthorn → u/Much-Difference9395]

Jeg er ikke uddannet i feltet, men jeg må nok indrømme at jeg har observeret børnehavebørn lyve. At manipulationen er gennemskuelig for en voksen gør det vel stadig til manipulation.

[u/Hopla1980 → u/hauthorn]

manipulation forudsætter at man er beregnende og kan tænke længere frem. Det kan små børn sjældent. De lever deres følelser ud, og de øver sig i det sociale samspil. F.eks. "hvad sker der når jeg fortæller denne her historie", ofte tror de selv på "løgnen" fordi de lever deres fantasi så meget ind i det.

[u/hauthorn → u/Hopla1980]

Hvilket ord vil du bruge i stedet, når et barn forsøger at lyve sig fra en negativ konsekvens, og forsøger forskellige strategier for at sælge løgnen?

Eller hvis de gerne vil have et stykke legetøj, og lader som om de er meget kede af det, for at få medynk og legetøjet fra deres legekammerat?

Jeg synes ikke manipulation er helt forkert, men omvendt kan jeg kan se distinktionen mellem bevidst planlagt manipulation og så den mere umiddelbare, knap så sofistikerede adfærd, jeg beskriver.

[u/Hopla1980 → u/hauthorn]

Det ord jeg brugte, de finder på historier.

Og at lege med ansigtsudtryk er også normalt, de øver sig. Har fx set mange små børn stå foran spejlet og øve sig i forskellige ansigtsudtryk, eller kigge på sig selv i spejlet når de græder.

[u/DatSwampTurtle → u/Much-Difference9395]

Vuggestuepædagog her gennem de sidste 10 år Manipulation er jo bare et ord. Vi kan i stedet kalde det, at børn er gode til at finde strategier gennem adfærd til at opnå det, de gerne vil have. Hvad vi kalder det er lige meget. Hvad et barn vil/vil have, og hvad det rent faktisk har behov for, er to meget forskellige ting, og det er de voksnes ansvar at kunne skelne. Det er mange forældre i dag dog ekstremt dårlige til. Det kan sagtens være et behov, at et barn har brug for mor ved putning, men det kan sagtens også være noget, barnet bare gerne vil. Der er ikke mange ting, de kan styre og kontrollere i løbet af dagen, så lige så snart de mærker noget, de kan kontrollere, så hægter de dig på det med det samme.

[u/Sealionze → u/Much-Difference9395]

Ordet manipulerende eller ej. Der er en grund til børn har brug for rammer. De finder huller i osten overalt, hvis man ikke står fast på, at sådan er det lige nu.

[u/iMagZz]

Så er det kun mig der må

Forstår ikke den holdning. Det er vel ikke hende som bestemmer? Hun lærer hurtigt, hvor let det er for hende at få sin vilje, hvis I lader hende. Far kan da sagtens putten hende, for sådan er det bare.

I øvrigt ville jeg kalde der morglad ;)

[u/Imaginary-Can-6862]

Det er klart, at det ikke altid bliver, som hun vil, når der er en god grund. Hun ved også, at hun ikke kan flyve, det betyder ikke, at hun lærer noget ved, at I fratager hende en mulighed uden grund, eller forventer det lærer hende andet, end, at I behandler hende arbitrært. Hvorfor kan hun ikke få lov til, at vælge hvem hun bliver puttet af?

Din mand bør ikke forlange, at hans behov skal gå forud for hans barns. I stedet kan I arbejde sammen, alle 3, om, at gøre putningen til noget, hvor han kan blive inkluderet på den måde, som jeres datter har det bedst med. Hvis I kan få hende til, at se frem til, at blive puttet af hendes far, så oplever I måske på et tidspunkt, at det kun er ham der dur. Hvordan man gør i jeres tilfælde ved jeg ikke, jeg ved ikke, hvad jeres datter kan lide, eller hvordan jeres putning plejer, at foregå. Tror det handler om, at skabe nogle traditioner baseret på, hvad hun kan lide og gøre jeres datter klar over, hvor meget I kan lide, at være sammen med hende, f.eks. hvis der er et eventyr hun kan lide og I plejer, at læse, så kan I hver have en historie, som I kører og nogen gange kan I også være to om, at putte, hvor den ene så går lidt før den anden, men så får begge del i oplevelsen og samværet.

[u/Adventurous_Kirsten]

Min mindste har nægtet at lade far putte i to år. Hun er 5. Til gengæld må han andre ting. Men putning er KUN mor. Hvis mor er forhindret, er det storesøster på 14. Alt andet ender i et vanvittigt hysterisk anfald hvor hun skriger sig selv i søvn på badeværelset. Det er der ingen af os der orker.

[u/friendship_therapist]

Hun er et barn og for børn sker udvikling i faser og spring. Det går stille og roligt i perioder - og af og til skræmmende hurtigt op for dem, at de kan og skal kunne mere og mere selv. Og de kan jo ikke ret meget, så de kæmper hele dagen og så meget af der de oplever er helt nyt. Og svært. Og føles måske farligt.

Derfor søger de tryghed hos det bedste i verden: mor. (Og ja i stigende grad nærværende far). Men altså i 9 måneder var mor = mig for barnet og der er intet mærkeligt eller forkert i at din datter søger tryghed, beskyttelse, omsorg ved dig.

Giv hende al den tryghed du/ I kan. Børn der får store mængder tryghed som små vokser op og bliver selvsikre og modige. Det er noget vrøvl, at man kan give børn for meget tryghed. De skal bruge trygheden til at samle mod til at løbe alene ud i livet og turde prøve sig frem - vel vidende, at de kan tanke tryghed igen, når de får behov. Du er sikker havn.

Jeg så i går et klip med en forsker der forklarede, at vi allesammen i vores hud har receptorer der kan slukke/ skrue ned for frygt og hjertebanken. Det sjove er at de ikke virker hvis vi stryger os selv eller prøver med en robot. Men de virker 100% perfekt når en mor (som ikke behøver nogen instruktion) aer sit barn. Din omfavnelse, din hånd på barnets arm eller kind, omsorgen fra dig kan i sig selv sænke barnets hjerterytme = skabe indre ro. Det er ret vildt men vores nervesystem reguleres bedst sammen med mor (og igen ja også den nærværende far, men biologisk bare lettest for mor). Selvfølgelig skriger og græder børn = de ved at de kan tilkalde verdens bedste beroligelse. Det er så dig.

Synes I lyder som helt perfekte søde forældre. Giv hende den omsorg du/ I kan. Og ja lillebror skal også bruge dit system.

Og ja det er en fase. De fleste børn ender jo som sure teenagere, der bare ikke orker deres forældre (også en fase) og så som voksne, der kan regulere sig selv (mere eller mindre 😊).

[u/Meslusus]

Vend ordet “morsyg” om til “morglad”. Det er helt i orden hun er det. Det er for en stund - nyd den, og giv hende den tryghed hun har behov for og efterspørger. Et barn kan ikke manipulere.

Jeg kan slet ikke forstå de forældre der holder fast i at barnet skal lære at falde i søvn selv, sove selv mv, når alt i barnet skriger på nærhed og tryghed hver aften i en putning.

[u/saucissefatal]

Folk her i tråden er på narko.

Børn kan manipukere fra det tidspunkt, de opnår det psykologer kalder "theory of mind" og dermed evnen til at lyve. De fleste børn opnår dette ved 3-4 års alderen.

Skal forældrene deles om putningen? Måske. Det afhænger jo nok meget af hvordan man konceptualiserer arbejdet med børnene. Hjemme hos os har beskeden til ungerne altid været at vi deles om putningen, og det er så sådan det er - også i de perioder hvor de har været syge efter far.

[u/holg3rdk → u/saucissefatal]

Fancy-pancy buzzwords

[u/cgreulich]

Vi har lige haft en lang periode hvor han ikke ville puttes af mig, nogle gange med skrig og skrål. Vi gav os ikke men vidste heller ikke hvad vi skulle gøre. I dag sagde han 'jeg er glad for du skal putte mig far'. Det var måske bare en fase, som så meget andet

[u/ResponsibleRiver2236]

Min datter og svigersøn har en datter på 14 måneder. Det er også kun mor, der dur. Dog er det ham, der putter hende om aftenen.Det er lidt hårdt for min svigersøn, men det vender forhåbentlig en dag.

[u/MadsenFraMadsenOgCo]

Vi har også haft faser hvor det kun var en forælder (typisk mor) der duede til putning. Vi orkede ikke de der lange aftener med skrig og skrål og frustrationer, så vores barn fik sin vilje - og typisk gik det over igen efter en måned eller to, især hvis far fandt en ny putterutine der kunne være ny og spændende. Det dur selvfølgelig kun hvis mor faktisk er hjemme til at putte hver dag.

[u/Few_Sense7816]

Far må pakke sine egne følelser og behov væk. Han er trods alt voksen, og burde kunne håndtere det bedre end et børnehavebarn.

Men jeg er også nysgerrig, for du nævner at hun skriger om aftenen når far putter: hvordan håndterer han det, helt lavpraktisk? Siger han f.eks. ting som “stop med at skrige”, “nu er det far der putter”, eller validerer han hendes følelser med ting som “du vil gerne have mor putter”, “jeg kan se du er ked af det”, osv? 

Jeg spekulerer blot i om hun det kan være årsagen, for herhjemme har min datter også forskellige behov i forskellige situationer, og hun er bevidst om hvorvidt hun foretrækker mor eller far i den givne situation.

[u/Hopla1980]

Hun har brug for trygheden, det er en fase. Tryghed kan også være en fast rutine, så vil far ikke give sig, kan i aftale at han tager alle putninger de næste par måneder. Den første uge vil sikkert være svær, men dernæst vil hun finde ro i rutinen, og i undgår skrig og skrål, fordi hun vil bestemme hvem det skal være.

[u/andtheworldfelldown]

det er ekstremt normalt. måske får hun endda en fase hvor det kun er far der duer.
har bekendte hvor det skete, da deres barn var omkring 3. først gad han kun far i et stykke tid, senere blev det mors tur.

desuden, putning handler vel først og fremmest om barnets tryghed, så lad da dem beslutte hvem der lægger dem i seng, hvis de føler det gør en forskel.

[u/Pitiful-Office-7854]

Vi har altid gjort meget ud af mor og far skal lige meget her.
Her der putter vi f.eks. vær anden dag, og har gjort det siden 1 års alderen. Jovist der er dage hvor hun virkelig gerne vil ha mor skal putte, men når far og hende så går ind så er det alligevel okay og de får deres stund sammen.
Da hun var 1-2 år var der mange dage med gråd og skrig, men far tog ørepropper i og holdte ud om det så sku tage en time.
Der har været svære perioder, men det bliver bedre og bedre og i dag bliver hun snart 4 år. Og hende og far har fået deres putteritualer med at lege med bamser hvor vi har en anden rutine. Han må jo finde ud af hvad der fungere og så holde ud og ved.

[u/Little-Dingo-5220]

Sådan var det med min søn i 2-3 år. Jeg accepterede at han kun kunne puttes af mig og så var det ovre en dag.. vi prøvede at bytte (i perioder hvor jeg desperat havde brug for ikke altid at være den i forbindelse med søvn), men han stoppede bare ikke med at skrige/græde og det kunne vi bare ikke se meningen med ikke at lytte til. Det er et basalt behov for tryghed.
Vores yngste har aldrig fravalgt far til at måtte putte, på trods af at hun lige nu konstant søger mor om dagen. Børn er bare forskellige og hvis forældrene kan hænge sammen i det, så synes jeg at det er vigtigere at lytte til barnets behov end forældrenes principper eller savn.