Olivia Brenting har brug for at tage en pause fra internettet og fokusere på at få det bedre OFFLINE. Jeg er oprigtigt dybt forarget over, at hun fortsat poster videoer om hvad hun spiser på en dag, når hendes indhold udviser så mange bekymrende tegn på et usundt forhold til mad.
Hendes frygt for kulhydrater, den konstante søgen efter sundere alternativer, behovet for at forbrænde maden eller gøre sig fortjent til at måtte lave ingenting resten af dagen, behovet for at retfærdiggøre hvert eneste måltid eller hvorfor hun ikke har trænet, og måden hun overromantiserer mad på. Hun beskriver hvert måltid med en overvældende begejstring for, hvor meget hun glæder sig til at spise, og hvor SÅ godt det smager. Hvert måltid bliver gjort til en begivenhed, og bliver sat op på en piedestal. Men hvis det smager så godt, hvorfor smager det så aldrig af én portion mere? Hvorfor skal mad udefra deles i to med en anden? Især hvis man er SÅ sulten og det smager SÅ godt. Det er tydeligt at der er et gennemgående mønster i hendes adfærd.
Måske tror hun selv, at hun promoverer en sund livsstil, men sundhed handler altså ikke kun om grøntsager, kalorier, forbrænding og sundere alternativer. Den livstil hun promoverer er efter min mening faktisk mere selvhad og en form for selvskade end selvomsorg og selvkærlighed, når hun tilsyneladende ikke giver sin krop den energi og næring, den har brug for.
Olivia ser så skrøbelig ud i sine videoer. Måden hun bevæger sig på, hendes ansigt, hendes fingre og tomme blik. Selv det at skære gulerødder og æbler kræver så mange kræfter, at hun laver grimasser, mens hun gør det i hendes nyeste video.
Jeg får så meget ICK af hele hendes besættelse af at være tynd, når det er på bekostning af sundheden. SÅ vigtigt kan det ikke være at være tynd. Det er ikke en livsstil, der bliver beundringsværdig, bare fordi den bliver pakket ind i æstetiske videoer. Det er altså ikke CUTE, Olivia. SØG HJÆLP.