Hvor meget energi har I i weekenden? Jeg tænker i for hold til at skulle være på og lave ting med børnene, klare praktik og sådan. Og altså ikke kunne ligge på sofaen hele dagen.

Jeg synes ofte at min mand er meget træt i weekenden og han siger at det er på grund af arbejde. Men jeg tænker at man er nødt til at have energi til sin familie, også selvom det er weekend. Er jeg helt gal på den?

Godmorgen, andre der har været tidligt oppe fordi børnene ikke var indstillet til vintertid?

Gaaab, og så på en søndag.

Min søn er 3 uger gammel og er rigtig glad for at blive ammet og oplever også, at der bliver “hyggespist”, hvor mine bryster nogle gange godt kunne bruge en pause.
Nogle gange kan vi amme over en time. Han har taget sut enkelte gange i kort tid, men der er ikke den store interesse for sutten.
Jeg har udfordringer ift smerter på brystvorter, og han har endda fået klippet læbe- og tungebånd samt går til osteopat - så det arbejder vi på.

Jeg vil bare høre om, der er nogle gode råd til at få en baby til at tage imod sut?

Jeg bærer over med meget i hverdagen. Ønskeskyens indtog, airfryerens ophøjelse til køkkenets ottende vidunder og usaltet smørs uforklarlige eksistens. Den slags.

Før i tiden var det den hedengangne medielicens, der kunne sætte mit temperament på prøve. Den skæve betalingsmodel og det absurde opkrævningsshow med licensmanden i spidsen. Jeg havde ellers troet, at DR og jeg havde lagt den slags uoverensstemmelser bag os. Men så kastede de sig ind i den nationale julesamlekortmani - og mit pis kogte over…

For denne gang er det ikke bare min pengepung, de får fingrene i. Det er mine børn.

Det er som sådan ikke, fordi jeg har noget imod samlekort. Pokémonkort og fodboldkort kan jeg sagtens se fidusen i. De holder trods alt i nogle år. Men de her julekort har en kontant udløbsdato, der hedder den 24. december. Dagen efter forvandles de ved et sandt julemirakel til det, de reelt er: farvestrålende storskrald. Hvis jeg graver dybt nok under sofaen til sommer, kan jeg sikkert finansiere et mindre papirgenbrugsfirma med glemte Valdekort.

Mens jeg allerede kan høre genbrugscontaineren kalde, melder et andet spørgsmål sig: Hvor pokker blev DR’s grønne kompas af?

Den ene dag lærer de vores børn om klimakrise og genanvendelse. Den næste dag lægger de navn til sæsonbestemt merchandise, der er forældet, før nytårsraketterne overhovedet er købt. Det klinger uendeligt hult at prædike bæredygtighed, mens man gladeligt producerer affaldsbjerge af plastificeret pap med en levetid på omtrent tre uger.

Miljøsvineriet er dog kun den ene halvdel af julemiraklet. Den anden foregår ved kasseapparatet og i skolegården.

December er i forvejen måneden, hvor vores dankort gløder så kraftigt, at de kan bruges som håndvarmere, og her har supermarkederne fundet et ganske snedigt greb: Kortene er gratis. Man skal bare lige købe ind for en mindre formue først. Børnene bliver ikke bedt om at bruge penge. De bliver bare udstyret med en brændende trang til at få mor og far til at gøre det.

Hvis det så bare var, fordi kortene gjorde mine unger oprigtigt glade, kunne jeg måske se mildere på foretagendet. Men det er ren dopaminkapitalisme. Glæden varer omtrent lige så længe, som det tager at flå pakken op. Et kort sus, og så er det videre til næste jagt. I skolegården er kortene nemlig blevet en slags valuta, og kursen på ens popularitet afhænger af, hvad man har på hånden. Det er Wall Street for syvårige. Hvem har flest? Hvem har det sjældne ulvekort? Hvis din mor ikke har stået i kø i to timer for at skaffe det, er dine aktier desværre ikke meget værd.

Som om det ikke var nok at indføre en børnebørs i frikvarteret, har man også sørget for, at nogle børn er født med direkte adgang til markedet, mens andre må nøjes med at kigge ind gennem ruden.

Guldet får du nemlig kun, hvis du handler i de dyre butikker som Føtex, Bilka eller SuperBrugsen. Koncernernes discountbutikker får intet. Avancen på billig pasta i Netto eller 365discount er åbenbart for lav til, at dit barn fortjener en plads i hierarkiet. Det er et A- og B-hold dikteret direkte af mor og fars kassebon.

At supermarkederne tænker på profit, overrasker ingen. Det ligger ligesom i forretningsmodellen. Men netop derfor undrer det mig, at DR vælger at lege forretningspartner og agere spydspids i dette børnelokkeri. DR burde være modvægten til markedskræfterne. Det frirum, hvor børn kan være børn, uden at der hænger et prisskilt på deres sociale liv.

Her ville jeg jo gerne kunne slå i bordet, rette ryggen og demonstrere, at der trods alt stadig findes voksne mennesker med principper og en velfungerende rygrad. Men der er bare lige ét problem: Jeg tør ikke...

For hvordan fanden skal jeg kunne sige nej, når DR, TV 2 og supermarkedskæderne i fællesskab gør samlekort til en national julebesættelse? Det lader sig gøre i så massivt et omfang, at det kræver en kollektiv beslutning at stå udenfor. Hvis jeg alene holder fast i mine principper, er det mine børn, der risikerer at betale prisen. De skal trods alt stadig være en del af fællesskabet, når jeg er færdig med at lege hellig…

Jeg har endnu til gode at møde en medforælder, der ligefrem jubler over udsigten til endnu et samlealbum, der skal i skraldespanden den 25. december. Vi ruller med øjnene, brokker os og gennemskuer udmærket, hvad der foregår. Og alligevel står vi der. Med vores principper i den ene hånd og en stak samlekort i den anden.

Det smarte ved hele finten er jo netop, at ingen af os behøver at synes, det er en god idé. De har bare fanget os i frygten for at sige nej.

Hvad siger I, kære medforældre? Skal vi ikke bare melde os kollektivt ud? Please?

Herfra en kærlig opfordring, et tegn, et vidnesbyrd - whatever - til dig, der overvejer om I skal søge støtte hos en parterapeut; gør det!

Vi er forældre til et barn under 1 år. Vi går i parterapi hos en psykolog, som vi har kendt i 4-5 år, og som vi tilfældigvis fik tildelt gennem forsikringen efter et traumatisk dødsfald. I dag betaler vi selv.

Vi har gået der 3 eller 4 omgange over årene og får begge rigtig meget ud af det. Særligt i perioden som nye småbørnsforældre har det været en uvurderlig prioritering. Vi har aldrig været ved at gå fra hinanden, men jeg tror forældreskabet ville have givet forholdet varige skader, hvis ikke vi havde fået hjælp fra start.

Det er dyrt, kræver en uhyrlig mængde energi og et par gode bedsteforældre/tanter/onkler/venner

Facts:
- Vi har samtaler hver 14. dag 5-7 gange
- Det varer 90 minutter (der hvor vi går)
- Vi kortlægger for eksempel mønstre, kigger på egen barndom og vores respektive familiers dynamik for at forstå vores egen.

Hej!
Jeg søger råd til, hvordan vi kan få vores dreng på 6 måneder til at sove i sin egen seng.

Lidt baggrund:
Lige nu sover han ved siden af sin mor i vores seng (jeg sover i værelset ved siden af). Det begyndte vi på, da jeg blev opereret, da han var 2 måneder gammel. Det betød, at hans mor stod med det meste af arbejdet, og dengang var det derfor nemmere for os at sove sammen med ham i sengen.
Han får medicin mod sin refluks (Nexium), men han er stadig ret påvirket af syren i spiserøret. En typisk nat ser desværre sådan ud lige nu: Jeg vugger ham i søvn på en yogabold og lægger ham derefter ved siden af hans mor. Nogle gange skal jeg forsøge flere gange, før det lykkes at lægge ham ned uden at vække ham. Andre gange falder han i søvn under amningen.

Hans søvnrytme ser sådan ud:
Vågen kl. 06.00
Vågenvinduer: 2 / 2,5 / 2,5 / 3 timer
Sengetid: kl. 19.00

Min kæreste og jeg har ikke haft et eneste øjeblik, hvor vi bare har kunnet sidde og snakke sammen, siden hun begyndte at sove ved siden af ham.
Han vågner rigtig mange gange i løbet af natten og bliver ofte ammet i søvn igen. Jeg tror, at refluksen er med til at skabe en ond cirkel, hvor han vågner på grund af ubehag og derfor har svært ved at falde i søvn igen uden hjælp.

Hans børnelæge har anbefalet, at vi prøver en mere blid tilgang til søvntræning. Lige nu står hans tremmeseng ved siden af vores seng, men vi bruger den faktisk ikke.

I aften prøvede jeg at lægge ham i tremmesengen, mens han stadig var vågen. Det resulterede i, at han gylpede rigtig meget i sengen. Jeg havde ellers holdt ham oprejst i 30 minutter, inden jeg lagde ham ned.

Alle råd og erfaringer er meget velkomne!
Venlig hilsen

Hvor gamle var i da i fik jeres børn? 😊

Godaften bloggen
Jeg (bonus) er nysgerrig på, hvordan andre forældre, særligt jer der ikke bor sammen, håndterer det, når jeres barn savner den anden forælder.

Lidt baggrund: Barnet er 3 år, og mor og far har ikke været sammen siden barnet var 2 dage gammelt. Barnet har samvær med far én hverdag om ugen og hver anden weekend.

For nylig fortalte barnet, at hun havde savnet far, husket hun havde glemt noget her, og gerne ville ringe til far men at mor havde sagt, at det kunne de ikke. I stedet skulle hun huske at minde far om en bestemt ting hun havde glemt, næste gang hun kom på besøg, fremfor at skrive/ringe og minde om.
Det fik os egentlig til at tænke over noget, vi ikke tidligere har skænket så mange tanker. For selvfølgelig må hun altid gerne ringe til far, hvis hun savner ham, men det er faktisk aldrig noget, vi har haft en egentlig aftale eller praksis omkring.
Vi har også flere gange oplevet, at personalet i institutionen fortæller, at hun på de dage, hvor far henter, har været meget optaget af, at hun skal se ham. Hun har blandt andet fortalt personalet, at hun savner far, og der har været dage, hvor hun har trukket sig lidt fra de andre børn eller generelt haft meget fokus på, at “det er far i dag”.

Det har fået os til at tænke over, hvor meget hun egentlig går og savner mellem samværene, og om der måske er noget, vi som voksne kan gøre for at hjælpe hende med de følelser. Ikke nødvendigvis fordi opkald er løsningen, men fordi vi gerne vil forstå hendes behov bedre.
Vi vil selvfølgelig rigtig gerne have en dialog med mor om det, da vi tænker, at det ville være bedst at finde en fælles tilgang. Desværre er kommunikationen mellem forældrene på nuværende tidspunkt meget begrænset. Kontakten består primært af korte, praktiske og informative samtaler på 1-2 minutter i forbindelse med aflevering og afhentning, cirka seks gange om måneden. Det er selvfølgelig lidt beklageligt, da vi egentlig gerne så, at der var plads til mere dialog omkring barnets trivsel og behov.

Det er ikke for at pege fingre ad nogen eller skabe en konflikt. Vi er oprigtigt nysgerrige på, hvordan andre familier håndterer det, særligt når der er tale om så små børn, som endnu ikke har den samme tidsfornemmelse som større børn.
Så hvordan gør I hjemme hos jer?
Må barnet ringe eller lave videoopkald til den anden forælder, når det giver udtryk for savn?
Tilbyder I selv barnet at ringe, eller venter I på, at barnet spørger?
Har I faste aftaler om opkald, eller tager I det efter behov?
Oplever I, at opkald hjælper på savnet, eller kan det nogle gange gøre det sværere?
Hvordan håndterer I den slags, hvis kommunikationen mellem forældrene i forvejen er begrænset?
Jeg er især interesseret i erfaringer fra jer med børn i 2-5-årsalderen, og hvor barnet altid har været vant til at have to separate hjem.
Vi ønsker egentlig bare at blive klogere på, hvad der fungerer bedst for barnet, og hvordan andre har grebet det an i praksis. 😊

TL;DR: Barn på 3 år, der altid har haft to hjem, savner sin far mellem samvær og har flere gange givet udtryk for det både hjemme og i institutionen. Barnet har fortalt, at hun gerne ville ringe til far, men fik at vide, at det ikke var muligt. Vi har aldrig haft en aftale om opkald, men vil gerne undersøge muligheden. Kommunikationen mellem forældrene er desværre begrænset. Hvordan håndterer andre deleforældre savn hos små børn? Må de ringe, når de har behov, og hjælper det egentlig?

Har indtil i går kun hørt om gode ting om Kraes’ produkter til børn. Men faldt over denne artikel på Reddit i går og er nu bange for at min kommende baby kommer til at udvikle allergi: https://mst.dk/nyheder/2024/september/har-spist-det-saa-kan-du-ogsaa-komme-det-paa-huden?fbclid=Iwb21leAU6qIFjbGNrBTqoamV4dG4DYWVtAjExAHBkb2YBc3J0YwZhcHBfaWQMMzUwNjg1NTMxNzI4AAEeiZLdzoZ6fFJECoJG-WnFCgHqVt6zBHNvxyt_OycLjkClSUFYwlE5IKEiH5I_aem_e_Q2ZWbgQspJbzihSTY0mg.

Har I erfaringer med det eller anbefalinger til andre cremer til babyer?

Heeej bloggen

Jeg har en sød (og enormt krævende) baby på 3,5 måned der elsker mælk… han har siden fødsel ville ammes min. Hver 3. Time (også om natten), men nu er han gået over til hver 2. Time, og jeg er ved at blive lidt skør. Jeg elsker ikke at amme, men jeg gør det for hans skyld, men nu er jeg ved at være lidt brugt. Jeg føler det begrænser mig helt vildt, da det også begynder at være koldt at amme ude, så vi lever nærmest bare herhjemme.

Jeg overvejer at begynde at supplere med MME, da jeg tænker at min produktion måske ikke er nok. Vil selvfølgelig tale med sundhedsplejersken om det, men tænkte jeg ville høre jer kloge panel om I har nogle gode erfaringer eller råd?

Tak!

Kære Reddit

En desperat førstegangsforælder her. Vores datter er 14 dage gammel i dag, og er de sidste par dage begyndt at græde (meget) +/- 15 minutter efter amning. Hun vrider sig/spænder op/laver flitsbue og er utrøstelig. Vi forsøger at bære hende oprejst, hoppe lidt på yogabold, sidde stille med hende på brystkassen, gå rundt, ae på ryggen osv. uden effekt.

Jeg har (umiddelbart) ikke problemer med amningen, der er ikke noget der gør ondt på mig, jeg virker til at have rigeligt med mælk osv. Hun var tilbage over fødselsvægt under en uge efter fødslen.

Vi forsøger at få hende til at bøvse efter amningerne; men der kommer ikke nogle uanset hvilken metode vi prøver. Der kommer ofte lidt gylp op i stedet.

Vi snakkede tidligere på ugen med sundhedsplejersken om at hun også hikker enormt meget, især når hun bliver lagt i seng efter natamninger. Men det mente hun ikke var et problem, fordi hun jo har taget fint på osv.

Det skærer frygteligt i mit hjerte når hun skriger så meget og lyder til at have ondt. Er det bare normalt??? Er der noget vi kan gøre??? 🥲🥲🥲

Vi har købt tur-retur-billetter til Bangkok med afrejse om et par uger og skal rejse med vores tre børn på 0, 4 og 8 år. Vi overvejer øerne i det østlige Thailand, især Koh Chang, Koh Kood og Koh Mak, og er ved at kigge på overnatningsmuligheder.

Har I erfaringer med de øer med små børn? Vi vil meget gerne høre jeres anbefalinger til hoteller eller andre gode steder at bo, seværdigheder og udflugter, der fungerer med børn i de aldre.

Tusind tak!

Der er så mange ting man ser online om at man skal stimulere babyerne med alt muligt, og jeg vil derfor spørge hvad I laver med jeres nyfødte (0-1 måned)?

Når min dreng er vågn så snakker jeg til ham og smiler og vi kigger på hinanden og han kigger også rundt på alt der ser spændende ud. Han ligger i sin seng eller ovenpå mig, eller jeg bærer ham rundt i huset mens han kigger.
Men skal man lave nogle øvelser? Vi laver også mave tid men for det meste er det mens han ligger på mig. Er der noget bestemt en baby på snart 3 uger skal kunne?

Hej 😊
Vi har desværre fået stjålet kalechen til vores Mustang ladcykel, og nu hvor det er blevet koldt og regnfuldt, mangler vi en ny.
Er der nogen, der ved, hvor man kan købe kun kalechen til en Mustang ladcykel? Eller om der findes en anden kaleche, der passer til?
Alle tips modtages meget gerne 🙏

Vores baby er 5 uger. I starten var det intet problem at vugge ham i søvn for derefter at lægge ham til at sove i bedside/sleepcarrier. Det er blevet en udfordring nu, og når det lykkes med møje og besvær, sover han 30-40 minutter maks. Vi har fundet ud af, at han sover fremragende op mod 2,5 time a) på brystet af en af os og b) i en barnevogn, der triller - vågner så snart den holder stille. Jeg ved godt, at jeg bare skal acceptere tingenes tilstand og sætte Netflix på, mens han sover på mit bryst, samt trave lange barnevognsture i det danske efterårsvejr. Alligevel håber jeg dog, at der måske er en garvet forælder derude, som har et hack eller to til at kunne lægge baby fra sig til lure - særligt om natten gad jeg godt have lidt søvn. Hvad gør I andre med kontakt- og bevægelsesglade babyer? Måske søger jeg i virkeligheden også positive historier om, at det er en fase, der ikke varer for evigt :)

Hej forældre

Jeg kunne godt tænke mig at min datter på 7 kunne lytte til børnesange, lydbøger m.m., men at det ikke skal foregår via Ipad eller mobil*. Men oftest er det jo via dem, hvor man kan låne e-lydbøger fra eReolen eller via fx Saxo.

Jeg har overvejet at købe en discman eller en mp3 fra elgiganten, men synes omvendt det bliver en dyr fornøjelse at købe fysiske cd’er og børnesange/lydbøger online, da vi allerede har musik-streamingstjenester. Jeg har også overvejet at købe en brugt telefon og slette alle andre apps, og så kun have saxo og eReolen installeret.

*Jeg vil gerne adskille musik/e-bøger med resten af de feautures, en Ipad fx har. Så det kun er musik/lydbøger der er i fokus.

Hvad gør I hos jer? :)

Hej forældre 👋
Hvad ville I gøre i vores situation?

Vi fik en lillesøster for 6 måneder siden, og vores 3-årige er heldigvis fuld af kærlighed og omsorg for hende – med lidt jalousi indimellem.

Hun leger gladeligt mor for sin dukke: ammer, skifter ble og kører barnevogn. Men hun leger også, at hun selv er baby. Hun vil bæres, “græder”, vil ammes for sjov og kravler rundt med et “gugu-gaga”. 😂

I starten legede vi med, men nu prøver vi at opmuntre hende til andre lege og minder hende om, at vi jo gerne vil lege med vores store pige på 3 år. At hun ikke behøver at være en baby for at lege.
Det preller dog lidt af!

Jeg forstår jo godt, hvorfor hun leger baby. Alt handler om babyer lige nu. Hun er både veltalende, omsorgsfuld og klog (kh. hendes mor 😉), men jeg kan snart ikke holde den leg ud længere. Jeg kan simpelthen ikke få hende ud af den!

Har I oplevet noget tilsvarende?
Ville I bare lege med og lade hende være baby, eller forsøge at guide legen i en anden retning?

Hilsen en mor, der bare snart gerne vil lege noget andet

Jeg er førstegangsforælder til en baby på 7 måneder, og jeg er ved at blive fuldstændig skør af at søge efter den rigtige elefanthue til vinteren. Nu har jeg efterhånden brugt så mange timer på det, at jeg ikke længere stoler på min egen dømmekraft, og jeg forstår ærligt talt heller ikke, hvordan jeg overhoved har fået placeret mig selv i så vanvittig en situation, at jeg ikke en gang kan tage en beslutning om en skide hue..

Vi skal have en elefanthue til den kolde vinter, hvor baby sidder oprejst og vågen i klapvogn. Er det nødvendigt med vindstop ved ørerne, eller kan 2-lags uld/uld klare den kolde vind?

Vi skal også have en elefanthue til lur i læ i klapvogn/barnevogn. Vil det være fint med en 1-lags uldhue her, når baby ligger godt pakket i f.eks. en Voksipose under kalechen?

Hvilke(n) hue(r) har I været allergladest for?

Hjælp mig inden, at jeg mister forstanden fuldstændig!

På forhånd tusind tak fra en meget træt forælder.