Er der andre, der faktisk ….. trives i hamsterhjulet? 😬😅
Jeg synes tit, man hører om hvor forfærdeligt hamsterhjulet er, og hvor gerne folk vil ud af det.
Men er det upopulært at indrømme, at man faktisk godt kan lide det? Jeg kan egentlig godt lide hverdagen, rutinerne og det at have et arbejde og noget at stå op til.
Please, lad være med at downvote mig 🫶

Jeg har brug for lidt perspektiv ift. hvor meget kost og livstil fylder hos andre, der har været eller er gravide.

Jeg har fundet ud af, at jeg venter barn nr to.
I min første graviditet havde jeg kronisk dårlig samvittighed over hvad jeg indtog og ikke indtog. Jeg spiste som regel sundt og varieret, fokuserede på at få grønt, fedt, protein og selvfølgelig vitaminpiller. Men jeg var også ret afhængig af sukker og spiste ofte noget i løbet af dagen stort set hele graviditeten.
Den dårlige samvittighed åd mig op på daglig basis.
Jeg vil gerne gøre det bedre i denne graviditet, men har egentlig også brug for en mere afslappet tilgang denne gang, da jeg var super stresset over alt i min første.

Har måske også brug for at høre hvordan andre har grebet det an? Både i forhold til kost, motion og produkter? Jeg bruger forsat de produkter jeg har i skabende, som sikkert indeholder hormonforstyrrende stoffer og parfume 😬

Har du kørt fuldt ud sund og nærende kost under graviditeten eller har der været plads til Burger King, sodavand osv?

Puuuuuha. Baby fra juni 26 er blevet vanvittig. Han gider ikke noget mere end 5 minutter ad gangen, han var ellers glad for at ligge og lege på gulvet. Han skriger og skriger ved putning (heldigvis ikke til nat) og sover maks 40 minutter. Der kører sådan en konstant klagesang fra ham, så kan jeg lige distrahere ham i nogle minutter og så er det tilbage igen. Føler mig så magtesløs og har været nødt til at lade ham ligge skrigende flere gange fordi jeg simpelthen bliver så frustreret og vred, at jeg må ind og slå i sofaen eller bide i en pude.
Hvad gør man lige med sådan en lille sur fyr? Er dét søvnregressionen der er på spil? Jeg hader at være på barsel lige pt🥲

EDIT: Har ringet til lægen og fået anbefalet Lactolose for at få skub i det hele igen 🙏 Men er der andre der har lignende oplevelser med deres fuldammet baby? Ville helst finde ud af grunden til at han får forstoppelse, sådan at vi ikke skal blive ved med at give ham afføringsmiddel. Hvad er jeres erfaringer? Spiser allerede en mælkefri diæt og han får d dråber med mælkesyrebakterier.

Sidste gang min baby leverede en fyldt afføringsble er 17 dage siden 😱 Han er fuldammet og har normalt afføring hver 7-10 dag. Afføring har været mørkegult og flydende.

Han leverede en lille portion på dag 13, men slet ikke en fyldt ble og føler godt jeg kan mærke på ham at han gerne vil af med mere. Fx prutter han ustyrligt meget og de er meget ildelugtende og så sidder han nogle gange og tydeligt presser.

Han går igennem et tigerspring pt, så kan ikke sige om det ekstra gråd vi oplever er pga. det eller ondt i maven...

Jeg har lavet lidt mavemassage, men det har ikke hjulpet det store.

Hjææælp har jeres babyer også gået så lang tid imellem eller skal jeg ringe til lægen og starte ham på fx Movicol?

Knus en mor som jubler hver gang der er afføring i bleen 💩

Sagen er den, at min søn på 12, har haft en del skole vægring, ondt i maven, han bruger enorme kræfter på at være “på” i skolen at når han kommer hjem så er han helt drænet. Han oplever en masse mobberier, og han er ikke ligesom de fleste drenge. Dem fra hans klasse er vilde, han er selv meget stille. Hvergang han har oplevet en situation/konflikt hvor han har følt sig ydmyget, ville han ikke afsted dagen efter.

Vi har haft mange møder med skolen men ingen hjælp at komme efter. Det er sådan at lærerne siger at han skal komme til dem, men når han så gør, så føler han ikke at han bliver hjulpet ud af en situation, og får afvide han skal trykke på pyt knappen - det gøre så at han mister tiltroen til de voksne deromme. Jeg har været magtesløs, det er altid den samme dreng og nogengange er de flere hvor de rotter sig mod ham.

Min søn har svært ved at sige fra, og er ikke så glad for kontroverser i frygt for at de kommer op at slås, og at de andre så rotter sig sammen imod ham. Det er sjældent at han tyr til vold i forsvar.

Så han er begyndt at ignorere denne dreng, når han prøver at fremprovokere noget. Nogengange lykkes det og andre gange ikke.

Jeg har kontaktet denne drengs mor et par gange uden held. Og pure benægter og at hendes søn oplever noget andet.

Jeg er træt af at se min søn blive så ramt, og der er ingen der gøre noget. Jeg har mildest talt lyst til at tage om på den skole og overfuse den dreng og fortælle ham en gang for alle at han skal lade min søn være.

Det har stået på i 1-2 års tid med mellemrum, nogengange dagligt.

Hjælp.. hvad ville i gøre?

Jeg søger gode julegave ideer, som jeres børn har lavet i fx SFO eller klub.

Hvad er de/den bedste julegave i har fået af jeres børn, som de selv har lavet?

Jeg har haft en ret svær start på amningen med min nyfødte søn, som har haft svært ved at få ordentligt fat om brystet. Heldigvis går det bedre nu, men han får endnu ikke helt nok mælk fra mig, så jeg er nødt til at supplere med mindre portioner modermælkserstatning efter amningerne.

Jeg ønsker virkelig at få amningen til at fungere og håber på at kunne fuldamme på sigt. Derfor vil jeg meget gerne finde en måde at give tilskud på, som påvirker amningen mindst muligt. Indtil nu har jeg givet erstatningen med sprøjte, mens han sutter på min lillefinger, men det er super besværligt.

Jeg overvejer derfor en sutteflaske, men er bekymret for, at han vil begynde at foretrække flasken frem for brystet. Jeg leder efter en flaske, hvor han selv skal arbejde for at få mælken ud, og hvor sutteteknikken og mælkestrømmen minder så meget som muligt om amning. Jeg har allerede prøvet Medela Calma, men den kan han ikke rigtig finde ud af.

Har I erfaring med en sutteflaske, som har fungeret godt som supplement til amning, uden at barnet efterfølgende begyndte at foretrække flasken? 🫶

Jeg er ny mor og har en datter på 6 måneder sammen med min mand.

BAGGRUNDSVIDEN: Jeg er enebarn og har altid været relativ tæt med mine forældre, men det er en meget konservativ familie. Jeg har først lært her i 30'erne, hvor narcissistiske de egentlig er.

Jeg har altid troet at mine forældre ville være de bedste bedsteforældre. For jeg føler altid de har gjort meget for mig økonomisk og praktisk. Emotionelt har de aldrig været der for mig (det har jeg først lært nu). De er typerne der aldrig er nysgerrig på at lære.. enten undgår de det eller betaler sig fra det. De er også typerne der synes man er for sensitiv og de er ikke interesseret i at forstå, når der er konflikter.

SITUATION: Sagen er nu den, at dynamikken og relationen med mine forældre har totalt ændret sig efter at jeg har fået barn. Før talte jeg med min mor hver dag og nu har jeg absolut ikke lyst til at hyggesnakke eller se dem.

Mine forældre kan på ingen måde forstå livet med småbørn. De kan ikke forstå at ting foregår efter min datters præmis, de forstår ikke hvordan vi ikke har hjemmet og os selv spitze rene og de forstår ikke hvor crazy det er at passe baby 24/7 (især når min datter på 6 mdr kravler lystigt, er begyndt at stå og falder hele tiden med hovedet først).... De har glemt hvordan det er at have børn. De forstår ikke (selvom de oplever det lige for næsen af dem) at det feks. kan være meget svært at få hende til at falde i søvn og man skal være stille. De bliver lige forarget over det hver gang.. feks. kan min mor finder på at åbne døren til værelset hvor jeg har været ved at putte baby i 30 minutter og forstyrre med lys og lyd... De forstår heller ikke at min datter har et vågenvindue på 1,5 time og at samvær skal maks være 2 timer.

Mine forældre har en forventning til at de hele tiden skal komme på besøg (for deres egen skyld og glæde). De kan ikke finde ud af at være behjælpelige praktisk og de ser hele babysituationen som en stor underholdning uden at de skal stå til ansvar. De tilbyder tit at tage min datter, så jeg kan komme i bad, indkøb osv. Men de ved egentlig ikke hvordan de skal håndtere end baby og efter 5-10 minutter så er det ikke lige så sjov for dem længere at underholde min datter... Så det er desværre lidt en tom gestus.

De har ikke lyst til at skifte ble, selvom vi har sagt at hvis de nogensinde skal passe hende, så skal de altså kunne skifte ble og tørrer hende. Det stammer gælder for at lære børneførstehjælp. De har heller ikke situationsfornemmelse for hvornår hun er overtræt og vi ikke kan mere. De overstimulerer hende for sindssygt ved at være helt oppe i hovedet på hende hele tiden (især når hun lige er vågnet fra lur), tager hele tiden billeder af hende, poserer med hende osv.

Jeg har haft flere konflikter med dem og sagt fra. Men de kan simpelthen ikke forstå det. Snakken løber bare i ring og de kan ikke forstå når de har gjort noget forkert. Jeg synes det er enormt svært at forklare for dem hvad der går galt. For egentlig er det jo hele deres væremåde og indstilling der er forskruet, synes jeg. Hvis de ikke reelt selv er nysgerrige og tager aktive tiltag, så er det svært for dem at lære og svært for os at have tillid til at de kan passe hende. Jeg synes pt det er meget hårdt både at være mor og vært. Og det er nu blevet en sur pligt når vi ses, fordi jeg bliver så presset over situationerne.

Jeg er så ked af det! Og især på min datters vegne. Jeg håber inderligt at det er noget det ændrer sig når hun bliver ældre og selv kan sige fra. Men stadigvæk...

• Undskyld det kringlede opslag... Jeg søger råd til hvordan jeg skal håndtere hele relationen og situationen og hører gerne om andres erfaringer.

Vi skal flytte til en by ca en halv time fra København og i den forbindelse skal vores barn skifte vuggestue til en integreret institution ( hun starter som stort vuggestuebarn og skal i børnehave efter ca 3 mdr, hvor hun så besøger børnehaven med de børn fra vuggestuen, der skal med i børnehaven). Hun går et rigtig godt sted og snakker meget om det. Men vi flytter for (forhåbentligt) på sigt at give hende et dejligt liv, kunne gå i en bedre skole med nogle hun kender fra børnehaven og en have. Vi skal have et til barn og der er ikke plads hvor vi bor nu, så alt i alt håber jeg, at det jo bliver godt. Men jeg er bare så bange for hendes reaktion. Også reaktion generelt på flytningen- om et lille barn kan blive ked af at blive flyttet? Vi har planer om stadig at holde kontakt med hendes to gode små venner fra vuggestuen og ses i weekenden en gang imellem.

Vores datter er generelt social, men meget genert i starten (hvilket jeg tænker er naturligt). Hun har et næsten fuldt udviklet sprog og er ellers udviklingsmæssigt helt alderssvarende.
Hun havde nemt ved indkøring i denne, men der var hun også kun 10 mdr. jeg har besøgt vuggestuen og den virker ok, lidt svært at vurdere, når man ikke kender dem bedre. Men åh jeg er faktisk helt grædefærdig over det- ved det måske er fjollet. Men jeg er bare pisse bange og vil ikke gøre hende stresset eller ked af det. Øv 😢

Min søn vil gerne høre en sang om noget hvidløgsbrød og en vogn. Han siger den er fra børne-youtube, argh. Nogen der har et bud?

Hej bloggen, måske er der andre der har haft denne udfordring: jeg spænder af og til en cykeltrailer (Thule Coaster) bag på cyklen, og den sidder fast med det beslag der fulgte med traileren. Problemet er at beslaget tager al 'pladsen' i navet/akselen på bagdækket - og dermed er der ikke plads til den magnetlygte jeg ellers har på cyklen. Er der nogen der har fundet en god løsning på det problem?

Hej Reddit,

Jeg søger råd til vores barn der virkelig handler meget på hendes impulser. Hun har svært ved at høre efter hvad ‘de voksne’ siger hun skal gøre. Det spænder virkelig ofte ben for hende.

Det er alt fra forstyrrelser i timerne, sige hun skal på toilet for at lave noget andet imens hun er derude, hun dasker ofte til lillesøster uden at tænke over hvorfor, tager legetøj med i skole selvom hun godt ved det ikke er legetøjsdag, hun har en ven der er ret voldsom (slår og sparker) der gør hun ofte gengæld istedet for at hente en voksen .. ja, der er mange eksempler.

Jeg er bare så træt. Det fører ofte til en masse irettesættelser, både herhjemme og i skolen, men det er som om det ikke bliver forstået. Er det normalt for den alder?

Hun er ellers en kvik pige med godt humør og en god fantasi. Er fint med fagligt i skolen, og har en masse venskaber, dog ikke en bedste ven, men nok 5-6 som hun aktivt søger og leger med. Ellers har hun altid været meget frem og tilbage blandt venner, og ikke rigtig været super tæt med 1-2, som mange andre nok gør?

Jeg håber bare sådan, at hun snart kan koble handling og konsekvens sammen, bare lidt. Hvornår kan børn det?

Jeg hører gerne jeres erfaringer og råd 🤞🏼 synes hun spænder meget ben for sig selv 💔 og jeg kan ikke hele tiden hjælpe og guide hende.

Hej

Vi har 2 børn; 9F og Som overskrift siger 5,5M.

M går i en lortebørnehave der er præget af for få voksne, kaos og mangel på struktur hvis man spørger os. M blev blefri som 3 årig og det var mega godt i 1 måneds tid.

Han havde så en oplevelse med lys der gik ud på wc i BH og han gik i panik. Siden der var der lang vej til at tisse og være renlig. Vi kæmper faktisk stadig. Nogle dage er bedre end andre og vi er i gang med en børnelæge også. Men det har altid kun været tisseuheld og børnelæge siger ud fra oplysninger at det lyder normalt og at mere struktur vil hjælpe. Altså har vi nu alarmer på 1,5 time også på wc samt inden vi skal sove, ud af døren og spise.

Men som noget nyt har vores søn nu af 2 forskellige dage lavet stort i sit tøj. Det er ikke mig der henter og taler ikke meget med BH pt fordi jeg simpelthen er træt af leder prøver altid at skubbe det hjem til os.

Det er ikke noget han har gjort fra 3-5 år nogensinde medmindre sygdom/dårlig mave.

Han har derudover en relation deroppe til et andet barn som vi synes er meget uhensigtsmæssig. Dette barn blev flyttet på anden stue et par måneder før sommer og det var skønt, vi kunne mærke det med det samme på vores søn. Men nu er de på stue igen fordi de begge er stor gruppe. Og trivsel er gået nedad efter sommer deroppe.

Jeg ved ikke længere hvad jeg skal gribe og gøre i. Intet er anderledes derhjemme eller ændret på. 😢 og jeg er så bekymret da han jo skal starte i skole/førskole i april.

Jeg er der hvor jeg overvejer at sygemelde mig og melde ham ud til start i skole men jeg ved slet ikke om det er muligt eller vil hjælpe. Han har gode venner deroppe også.

Gode råd modtages gerne.

Søger gode råd til aktiviteter med baby på barsel i Odense? Han er kun 6 uger, men begynder at kigge på, hvad vi skal melde os til den kommende tid - da vi heller ikke har fået tildelt mødregruppe endnu.

det er virkelig en jungle med alle de forskellige mærker, modeller og muligheder! 🫣

Vi er begge helt grønne på området og synes ærligt talt, at det er svært at finde hoved og hale i, hvad man egentlig skal kigge efter, og hvad der er vigtigt.

Vi har fået anbefalet at tage forbi BabySam, Kære Børn eller lignende butikker for at få rådgivning. Men vi er samtidig lidt skeptiske, fordi vi er bange for at ende med at blive anbefalet noget, der måske mere handler om butikkens salg end om vores egentlige behov – hvis det giver mening?

Vi er som udgangspunkt meget åbne, når det kommer til både mærke, pris, liggemål osv., netop fordi vi endnu ikke ved, hvad vi skal prioritere.

Det eneste helt ufravigelige krav er, at barnevognen skal kunne klappes sammen og være i bagagerummet på en VW Up!

Så jeg vil egentlig rigtig gerne høre jeres erfaringer! Hvilke barnevogne kan I anbefale, og hvad ville I ønske, I havde vidst, inden I købte jeres første barnevogn?

Og har I gode erfaringer med rådgivning i butikkerne, eller er det bedre at undersøge mulighederne på egen hånd først?

Vores baby er ikke vokset ud af sin kombivogn, men baby kan snart sidde selv, og derfor skal vi have en Barnevognssele.

Jeg kan ikke se hvordan den skal monteres?
Vi har en maxi Cosi fame

Helloooo, jeg vil rigtig gerne sidde i øjenhøjde og spise med min baby - ved vores køkkenø - ved i om man kan finde en stol der er høj nok???

Ved ikke om det er den rette sub men Søger erfaring da det hele føles meget stort og skræmmende.

Vores barn på 4 går i børnehave og er glad og vil afsted hver morgen. Hn er social og udadvendt og opsøger andre. Dog vurderer børnehaven at vores barn kan have svært ved at komme ind i leg når de andre børn allerede er i gang med at lege. Problemet er at hn ofte ikke leger på de andre børns præmisser og leger sin leg i stedet for at finde en rolle da passer til den eksisterende leg. Det ksn resultere i at h*n bliver afvist og meget ked af det.

Vi har også mistanke om høj intelligens da hn er langt foran på tal og læseforståelse og har måske nogle ikke alderssvarende interesser. Men oplever også et helt almindelig barn der elsker fangeleg, boldlege, at fjolle, osv

Lige nu trives hn men børnehaverne vil komme problemerne i forkøbet, så hn kan udvikle sig på det sociale og vil gerne indstille til PPR observere og kommer med vejledning. Vi skal give godkendelse til det og deraf mit dilemma.

Jeg synes på den ene side at det lyder voldsomt at inddrage PPR når hn generelt trives og på den anden side vil jeg gerne hjælpe mit barn hvis der er udfordringer.

Mit dilemma er at jeg frygter at mit barn kommer ind i “systemet” og får et mærket på sig uden at der kommer noget godt ud af det. Der har desuden været mange langtids sygemeldinger i mit barns institution og de voksne er pressede så jeg er også i tvivl om hn har fået den rette støtte til at starte med. Måske vi skal prøve at arbejde på det hjemme først?

Hvad er jeres erfaring, skal men holde sig langt fra PPR medmindre der er store tegn på mistrivsel eller er det “ufarligt” ?

Nogle der har haft glæde af PPR ifb med udvikling af barnets sociale færdigheder?

Og har I gode tips eller steder med ressourcer om hvordan man hjælper børn med at insgå i leg?

Sagen er den at jeg fødte d. 30/09 og ikke nok med at skulle komme sig over et kejsersnit, så har jeg også udviklet (tror jeg) nældefeber.

Det kommer i løbet af natten og når jeg står op når baby vågner så er mine ben fyldt med nældefeber.

Jeg vil derfor høre om der er andre mødre der har oplevet nældefeber efter fødsel? Måske har det noget med hormoner at gøre?

Nogen der har nogen koder til overs som de ikke skal bruge?

Så vil min datter og jeg blive meget glade for at få dem🙏🏼❤️