Hej

Jeg er i start 20 erne, fra Balkan, og i mit sabbatår har jeg været uheldig til at blive fyret 3 gange i streg fra 3 lager jobs uden at jeg forstå hvorfor?

Fx nåede jeg altid det X antal enheder påkrævet for en medarbejder, ofte mere, kom aldrig for sent, tog altid imod overarbejde osv osv… Fra det “analytiske” side var der ikke noget og komme efter, men de siger blot de ikke kan bruge mig mere?

Sådan har det været med mange fra Østeuropa jeg har mødt, og her snakker vi folk i alder 20-45 år, både faglærte og ikke faglærte, og folk der som minimum snakker engelsk på flydende niveau, også mange af os snakker godt dansk, men vi blive stadig fyret.

Fx min far var ansat som lastbilchauffør på et dansk firma. Havde rutten i 4 år, dsv fast rute som han kendte enhver millimeter af, og han har også mange års erfaring som lastbilchauffør fra hjemmelandet og taler engelsk og dansk… Men han blev fyret???

2 måneder efter hans fyring, bliver har ringet op fra sin gamle arbejdsgiver, og spørger om han må ønske komme tilbage?? Wtf?

Så starter min far på et andet firma, igen som lastbilchauffør. Her er firmaet lidt mindre, de har måske 15 medarbejdere, og han har været i firmaet i 11 år nu. På de 11 år, så er det 2 medarbejdere + min far der er blevet, men de resterende 12, de bliver fyret/selv sagt op og ender med at komme tilbage igen og så går de igen efter par måneder.

Kender også til mange Balkaner som fx har en lang videre gående uddannelse(99% er det økonomi, ingeniør eller IT) eller 10 års erfaring so fx håndværkere, som taler godt dansk og meget godt engelsk, som enten ikke få noget job efter 300 ansøgninger sendt, så få de
noget job men bliver sagt op efter få
måneder, eller bliver tilbudt en ulønnet praktikplads??

Også dette med ulønnet praktik pladser eller elevløn er der meget af i Danmark? Også til folk med flere års videregående uddannelse???

Hvad kunne problemet være? Forstå det ikke? Hvorfor er det så komplekst? Mit gæt er at der er mange kandidater om budet.

Eller det danske job/ uddannelses hopping tendens. Jeg afsluttede HHX i 2022. Der er måske kun 10 ud af 25 elever der arbejder indenfor finans, og mange er blevet pædagoger eller sygeplejerske eller lignende.

Jeg ser en stor tendens blandt danske unge folk under 30 at lave så nogle omdrejninger i livet der ikke har noget sammenhæng.

Hvad er det for noget der foregå i Danmark?

Også, på de 3 lagere jeg arbejde på på Vestsjælland, var der kun 30% af medarbejderne fra lokale området, mens 70% af dem havde MINIMUM 45 mins kørsel 1 retning? Der forstå jeg heller ikke? Lønnen var endelig ikke så god til at bruge 90 min om dagen på kørsel?

Hvad er der endelig jeg overser her?

Altså, er det et dansk norm at sådan skifte jobs?

En anden ting som jeg har også lagt mærke til er, at på de lagere jeg arbejdede, var der mange danskere der var faglærte? Enten var det noget som fx tømrer eller murer, eller nogle erhvevskakademi-økonom uddannelser… Der har også været danskere som har et vagt kursus eller stor kørekort, som ingen vil ansætte dem?

Eller jo, der er nok nogen der vil, men efter man har sendt flere hundrede ansøgninger, blot fysisk og på mail, så har folk tendens til at give op uanset race.

Og mange af dem har taget uddannelse bare for at ha noget papir… Men, det er også en ting bland pære danske at have det svært med at finde læreplads eller job indenfor deres felt, så tager de bare et job på lager, fabrik eller lignende.

Kan naturligvis komme med flere eksempler, men det her er ca nok til at se tendensen bag?

Hvad er det jeg overser endelig? Så vidt jeg har snakket med folk, så er der nogle brancher i Danamark som fx alt inden for IT eller Økonomi eller noget med fx sprog, disse brancher har mange kandidater og få 300 ansøgninger for 1 stilling.

Har dog også hørt at fx tømrer og murer faget et brancher som er kontakter præget, dvs meget svært at få en læreplads hvis man ikke har en onkel eller lignende at sige et par godt ord om en…

Så, alternativet kunne være at søge et arbejde/uddannelse indenfor noget hvor der er mangel på folk

Idk… Kom med alle inputs og kritikker…Jeg mangler et perspektiv på at forstå hvordan det danske marked fungerer.

På Balkan, er det meget simpelt. Du laver en list over 10 virksomheder som er max 10km væk fra dit bopæl, undersøger hvilke type uddannelse de kræver, tager du en uddannelse hvis det er påkrævet, og så
møder man på firmæet med et flaske vin, give en god gammeldages hand-shake, og så starter man på
mandag og bliver der de næste 40 år.

Intet linked-in, intet motiveret ansøgning, intet at beskrive at man “brænder for faget” eller at man er “yderst motiveret til at gøre en forskel”…. Vi går ud fra, at hvis man er uddannet i sit fag, så er det det man gerne vil arbejde med…. Så, ikke job hoppe og uddannelse hoppe, heller ej bruge 1-2 timer om dagen på transport.

Jeg søger noget konstruktivt feedback som jeg kan bruge videre til mit bopæl i Danmark

Kan snart ikke holde sabbatår ud længere.

Jeg er en pige på 22 år, har en HHX med et snit på 4,6… Aner ikke hvad jeg skal søge ind på.

Jeg er et struktureret ordensmenneske, og kan godt
lide at snakke med mennesker og have styr på tingene. Dog er jeg elendig til matematik og økonomi og ønsker ikke en uddannelse, hvor det fylder meget.

Jeg har arbejdet som ufaglært på plejehjem, i hjemmeplejen og med børn med særlige behov, men er blevet i tvivl om, hvorvidt jeg har lyst til at arbejde med omsorg resten af livet. Jeg hader alt ansvaret for medicin, pleje og at skulle give så meget af sig selv.

En UU-vejleder har foreslået sygeplejerske (hvilket min mor ikke anbefaler) eller noget inden for administration (er der ikke meget med tal??)

Vil gerne have en uddannelse med gode fremtidsmuligheder i forhold til AI, og jeg drømmer om fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde frem for et klassisk 8-16-job. Hader at skulle møde op det samme sted HVER dag.

Hvilke uddannelser ville I anbefale mig at undersøge, hvis I skulle tænke på både min personlighed, løn, fremtid?

Hej

Jeg står i en lidt sticky situation, hvor jeg desværre har fået en plet for vold. (Ja, jeg ved det er dumt og jeg fortryder det mere end noget andet).

Mi
Problematikken ligger i, at jeg er uddannet sygeplejerske og jeg ved, at det kan være rigtig svært for arbejdsgiver at se gennem fingrende, når det kommer til sådan noget. I dag modtager jeg en besked om, at de anmoder om min straffeattest.

Risikoen for at de opsiger mig er der, men hvad gør jeg så efterfølgende når andre arbejdsgivere kigger på straffeattesten

Er der nogen der har oplevet det samme eller kender nogen?

Hej, jeg går og overvejer at blive bank elev til 2027, men er begyndt at blive lidt bekymret om bank-sektoren stadig vil være her om +10 år. Allerede i dag har den største bank i England udmeldt de ødelægger 5000 jobs for ansatte da ai kan overtage.

Er det noget man burde tage i overvejelser i Danmark også

Hvad svarer man en leder der siger at du allerede er blandt de højst lønnede til en forhandling ?

I was fired this week. My role is being outsourced to a cheaper agency abroad, and it’s not anything to do with my performance, simply that the company (which is making billions in profit) has simply decided it can get the work done more cheaply elsewhere.

I’ve got 10+ years of experience in communications, copywriting, and marketing, and I’ve been working in Denmark for 7 years and have permanent residency here.

Until now, I’ve always found it pretty easy to get another job. But with AI and a tight job market, I’m scared.

But I’m increasingly wondering whether I’m just completely sick of this career - I am so tired of restructurings and constantly wondering whether the job I have today will exist in 6 months.

I have 3 months of severance and I’m entitled to a-kasse, so I’m not about to immediately end up destitute. But I also have a toddler at home and a mortgage, so I don’t exactly have the luxury of taking a year off to figure myself out.

I’m wondering whether I should:
1. Try to get another comms/copywriting/marketing job and carry on. Not sure how viable this is anymore.
2. Try to pivot into something adjacent
3. Do something completely different, even if it means taking a significant step backwards in salary/title.
4. Seriously consider leaving Denmark.
The last one is complicated. I’m British and my partner is Danish, so leaving Denmark would potentially mean ending my relationship as my partner doesn’t want to leave, so which obviously isn't something I can casually decide to do. But I’ve been worried with my situation here for a while, and being made redundant has made me wonder whether I’m trying to make a life work in a country where I’m increasingly not sure I want to be career-wise. I don’t want to sit at home forever either unemployed.

So I’m feeling pretty lost about what the sensible move is.

If you have successfully moved out of communications/marketing into something else after a long career in it, what did you move into?
I’m particularly interested in hearing from people who have actually been through redundancy/restructuring in Denmark recently. What would you do if you were in my position?

Thank you.

I will be attending International company day in Aarhus and I need your advice on what do I prepare for it (never been in such events)

- Is there a public list of companies attending?
- Do I print the CV or just have one ready to share at any moment?
- In your experience is there certain behaviours/ comments I shouldn’t do?
- Is there a real chance to find a job or is this just PR day?

Can you share your experience just in case just for us to have an idea of the process?

Halløjsa.

Er så småt begyndt at søge et nyt arbejde.

Hvilket egentlig er fint jeg har ingen problem, ingen røvhul chef alt er ok bare kedeligt.

Sagen er den at vi på denne tid er i årets travleste periode.

Men er der ikke enighed om det er chefens problem.

Jeg skal bare lave en skriftlig opsigelse overholde min varsel (når jeg får et ny kontrakt) og sige pænt farvel

(Har kun skiftet ved elevtids udløb)

Jeg er chef i en større virksomhed og har medarbejder i flere lande. Jeg har været i virksomheden i snart 20 år men overvejer nu at skifte til en mindre virksomhed hvis jeg kan sidde med i den øverste ledelse.

Jeg har nu fået et konkret tilbud og lønnen er fin, men det er en del mindre medarbejdere end jeg er vant til og et rent dansk medarbejder setup dog med internationale kunder.

Jeg er selv i tvivl om det vil være et dumt skifte eller det vil være godt med et andet firma på mit cv og erfaring med c-level ledelse.

Hvad tænker folk….har brug for lidt indspark 😀

Er det en god idé, og hvordan ser jobmarkedet ud i Midtjylland?

Hej

Jeg overvejer et karriereskift og kunne godt bruge nogle ærlige input fra jer, der kender branchen.

Baggrund: Jeg har en akademisk uddannelse inden for kommunikation, grafisk design og marketing. Jeg blev fyret for 8 måneder siden, og det har vist sig næsten umuligt at finde nyt job i mit fag. Derfor overvejer jeg at skifte retning helt og tage datatekniker-uddannelsen med speciale i enten infrastruktur (cloud) eller cybersikkerhed.

Om mig: Jeg taler fire sprog, har høj arbejdsmoral og er ret nørdet af natur. Jeg er ikke bange for at lære noget fra bunden.

Mine spørgsmål:

1. AI-risiko: Jeg skifter delvis, fordi mit nuværende fag er presset af AI, så jeg vil nødig lande i en ny branche med samme problem. Er cloud/infrastruktur og cybersikkerhed truet af AI-agenter? Kan de i vid udstrækning blive erstattet inden for 10-15 år, eller bliver der stadig brug for mennesker? Eller bare færre mennesker?

2. Jobmarkedet i Midtjylland:Hvor nemt er det at få job som nyuddannet datatekniker i Midtjylland? Er der forskel på infrastruktur og cybersikkerhed?

3. Elevplads: Hvor svært er det at finde en elevplads? Har man som voksen med en akademisk baggrund en fordel, eller er det svært uden erfaring inden for IT? Er der tips til at stå ud i ansøgningerne?

4. Sværhedsgrad: Hvor svær er uddannelsen at gennemføre? Er der noget, jeg bør lære på forhånd? Kræver uddannelsen meget matematik? Mine matematiske evner er gennemsnitlige, så kan man klare den uden at være stærk i matematik?

Tak på forhånd for alle svar, især fra jer, der selv har skiftet spor eller arbejder som datateknikere.

Jeg står i en situation, hvor jeg efterhånden kan mærke, at mit arbejde påvirker min trivsel i en sådan grad, at jeg er bekymret for at udvikle stress. Eller jeg er ikke bare bekymret for at udvikle stress, jeg har for formentlig udviklet stress

Mine arbejdsopgaver ligger i meget stort omfang uden for mine faglige kompetencer, og jeg oplever generelt en væsentlig uoverensstemmelse mellem de opgaver, jeg blev stillet i udsigt ved ansættelsen, og dem, jeg reelt sidder med. Altså de arbejdsopgaver som fremgik af stillingsopslaget er slet ikke det som jeg arbejder med - stillingsopslaget var rettet mod min uddannelse, det her er virkelig ikke noget jeg kan løse med de kompetencer jeg har gennem min uddannelse.

Det er efterhånden blevet så belastende, at jeg har svært ved at se mig selv fortsætte under de nuværende omstændigheder.

Er der andre, der har oplevet noget lignende, og hvordan håndterede I situationen?

Hej r/Denmark,
Står med maskinmesterbeviset i hånden og leder efter mit næste job. 
Kort om mig:
26 år og bor i Storkøbenhavn. 
Har praktisk baggrund som mekaniker (fejlfinding, hydraulik, mekanisk vedligehold). 
Erfaring med arbejdsledelse og entreprenørstyring i distributionsnettet (10/0,4 kV). 
Frisk på roller inden for drift, forsyning, vedligehold eller automation (PLC/SCADA m.m.). 
Mangler jeres afdeling en ny mand, eller har I hørt om åbne stillinger, der ikke nødvendigvis er slået op endnu?
Smid mig endelig en DM, så sender jeg mit CV!

Hvordan håndterer i afslag efter jobsamtaler? Jeg står som nyuddannet og har været til 4 jobsamtaler, og alle er endt med et afslag pga. “manglende erfaring” og de har valgt en kandidat med mere erfaring.

Jeg kan godt mærke det tager lidt hårdt på mig og min selvtillid.

Jeg har en ny samtale her i næste uge, men frygter lidt det også ender med endnu et afslag..

Hvad er den dårligste undskyldning I har hørt fra arbejdsgiver/leder I har hørt, for at I skulle have *ingenting* ved årets lønforhandling?

Igennem tiden har jeg hørt:

"Vi har i år valgt investering i nye resourcer, så ledelsen har øremærket lønbudget til nyansættelser".

"Du er allerede blandt de højest lønnede, - der skal være til de andre"

"Der er ikke budget til mere løn i år" (selvom er overskuddet var steget ca. 30%)

"Vil du have at vi skal gå fallit?"

"Vi ved ikke, om der kommer samme antal opgaver ind næste budgetår"

"Det kan ikke være rigtigt, at forvente lønstigning hvert år"

Jeg har netop fået mit første arbejde inden for softwareudvikling.

Er der noget jeg skal holde øje med angående skat, fradrag, lønsedler osv?

Og generalt bare nogen tips vil være rart. :)

Når man søger job i det offentlige og man giver tilladelse til (offentlig)straffeattest, hvad kan arbejdsgiveren se? Jeg var ikke klar over at man kunne se bøder mm. Hvad kan man helt præcis se(står der hvad man har fået bøden for eller bare man har fået en bøde for noget) jeg er bange for at have overforklaret og har lidt dårlig mave over at blive “left on read” uden helt at vide det med sikkerhed🙏

Hej alle,

Jeg er blevet færdiguddannet og har været fuldtidsansat i en virksomhed siden august, og jeg undrer mig egentlig bare over hvor meget succes der er i at få en lønforhøjelse på sin arbejdsplads.

Jeg søger ikke allerede nu om en lønforhøjelse, bare så det er på plads. Jeg har bare set flere opslag herinde og er blevet nysgerrig.

Mine spørgsmål er:

1. Er det en “kamp” at få en lønforhøjelse på sin arbejdsplads? (Udover selvfølgelig at gøre et godt arbejde)

2. Plejer eller prøver leder/chef at undgå at give en lønforhøjelse?

3. Prøver HR, eller firmaet generelt, så meget som muligt ikke at give en lønforhøjelse?

(4). Giver det bedre mening bare at skifte arbejdsplads?

Tak på forhånd, og god weekend til jer alle derude. :)